Kom og vær med når ”17plus” tirsdag d. 20. januar 2009 kl. 15-17 byder til festlig åbningsreception i de nyindrettede lokaler i Søndervangs Allé 40 A – ved ungdomsskolen.
”17plus” er et sted, hvor unge voksne fra området i alderen 17-24 år kan få den nødvendige støtte og opbakning til at komme godt ind i deres voksne liv, hvor de skal til at tage et modent ansvar og skabe sig en tilværelse med uddannelse og arbejde.
I ”17plus” vil den unge komme til at møde socialrådgivere, pædagoger, jobkonsulenter, uddannelses-, og studievejledere, misbrugsrådgivere, virksomhedsrepræsentanter, gademedarbejdere, lektiehjælpere, iværksætterrådgivere og mange andre.
Program for åbningsreceptionen:
• Velkomst ved
   – FU-leder Johs Justesen og projektkoordinator Karina Krog
• Taler ved 
   – Louise Gade, rådmand for Børn og Unge
   – Gert Bjerregaard, rådmand for social- og beskæftigelsesområdet
• Rundvisning, spisning og ”Markedsplads” af rådgivere tilknyttet 17plus
• Tale ved
   – Jan Borum, socialcenterchef
• Sang og musik ved Pearl
• Sang og musik ved Bilal og Triple-R
• Markedsplads, mad, snak og hygge
Fremover vil ”17plus” være åben hver tirsdag og torsdag kl. 16.00-20.00. ”Der vil altid være mindst to medarbejdere tilstede, som du kender fra dit lokalområde. De kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilke muligheder der er for rådgivning og lektiehjælp eller hvornår vi har et arrangement, der er relevant for dig. Brug os – og skab et godt voksenliv! Vi glæder os til at se dig.” udtaler projektkoordinator Karina Krog.
For yderligere information kontakt projektkoordinator Karina Krog på 2921 2918,   e-mail: klk@aarhus.dk