Han startede sit liv i Kuwait. I dag bor han i Gellerup, studerer på Handelshøjskolen og bruger al sin vågne tid på arbejde med unge i Gellerup. Og han kan ikke forestille sig at være noget andet sted. Vi har tegnet et portræt af den 21-årige Wamid Hassan.

”Hvordan kan det være, du går på Handelshøjskolen, når du er fra Gellerup?” Sådan et spørgsmål møder den 21-årige Wamid Hassan ofte, når han møder nye mennesker på Handelshøjskolen. Han er selv vokset op i Gellerup, og i dag læser han arabisk og kommunikation på Handelshøjskolen i Aarhus. Men det lå ikke altid i kortene, at tilværelsen skulle udforme sig sådan for Wamid.

Bange for sneen
Wamid slår første gang øjenene op i Kuwait i 1989. Han og hans familie er irakere, men Wamid har aldrig selv været i Irak. Da Golfkrigen udbryder, tager familien afsted mod Danmark. Og selvom Wamid kun er tre år, da han kommer til Danmark, står førstehåndsindtrykket klart prentet på nethinden.

”Jeg kan huske, at jeg var ræd, og jeg ville ikke bo i Danmark. Da vi skulle af flyvemaskinen, var jeg bange for at træde ned i sneen, for hvad er det for noget? Det havde jeg ikke set før. Det var med blandede følelser.”

Efter et kort ophold i asylcenter Sandholm kommer familien til Viborg og ender kort efter i en lejlighed i Gellerup.

Dansker eller ej?

Wamid Hassan og hans søskende skal i en skole, Engdalskolen, med mange danske børn, det er forældrene fast besluttet på. De vil have, at deres børn lærer kulturen at kende. I folkeskolen er der næsten kun danske børn, og da Wamid skal i gymnasiet, er han vant til at tale og føle sig dansk. Men på gymnasiet bliver tingene anderledes.

”Nu havde jeg lige brugt ni år på at blive dansker, og så går man pludselig på et gymnasium, hvor folk snakker arabisk til en. Det var lidt svært, for hvilken kultur hører man til?” siger Wamid, der selv beskriver  Langkær Gymnasium som lidt af en identitetskrise, hvor det er svært at have et ben i begge lejre.

Mødet med Unge 4 Unge
I slutningen af 3.g stifter Wamid Hassan bekendtskab med organisationen Unge 4 unge, som arbejder med aktiviteter for unge i Gellerup.

”Man fik et gratis buskort, så det var bare min motivation til at starte med. Det griner jeg også lidt af nu,” siger Wamid Hassan, mens han trækker på smilebåndet.

Der går ikke længe før Unge 4 Unge bliver langt mere end et buskort for Wamid. Han er der mange timer om ugen, samtidig med at han begynder på Kontaktstedet, et værested for unge.

Det er ikke raketvidenskab
Wamid begynder at læse arabisk og kommunikation, og med både fuldtidsjob og studie presser Wamid sig hårdere end de fleste studerende. Men det passer ham fint, for Wamid vil gøre en forskel.

”Jeg har oplevet, at folk jeg har kendt hele livet sidder varetægtsfængsel. Og det er jo også noget, de fortryder. Der er ingen, der ønsker den slags. Og hvis jeg kan undgå, at bare en af de unge vælger den vej. Så er jeg tilfreds.”

Og det er ikke bare snak. Unge 4 Unge har både fået tildelt ’Den Kriminalpræventive pris 2009’ og ’Århus kommunes integrationspris 2008.’

”Altså herude er det ikke raketvidenskab, det handler bare om at vise de unge, at man gider dem. Så får man dem ud af det, de kunne falde i senere.”

Hjertet banker for Gellerup
Efter sommerferien skal Wamid Hassan starte på 5. semester af sin uddannelse i arabisk og kommuniktation, og han er ikke i tvivl om, at han vil fortsætte sit arbejde og liv i Gellerup, også når han er færdiguddannet.

”Jeg tror, jeg vil være herude hele mit liv, også når det brænder på. Gellerup var mit hjem, før Danmark blev det. Her vil jeg altid høre til. Det er nok her, jeg vil stifte familie engang, og mine børn skal også lege på de legepladser, jeg har leget ved,” afslutter Wamid smilende.
Se også video-portrættet, som er den del af Opgang 2-serien "3 minutter i Gellerup"