Se 60 danske indvandreres succes-historier på Gellerup Bibliotek fra 4. til 24. august. Det er en vandreudstilling, hvor fotograf Tine Harden viser portrætter af 60 indvandrere. Desuden kan man på computeren klikke sig til historierne om disse henholdsvis 30 mænd og 30 kvinder, der har oplevet god integration.
"Den usynlige succes" hedder udstillingen, og desværre er Århus også ret usynlig. Ud af de 60 portrætter stammer kun de tre fra Århus – en klar underrepræsentation i forhold til befolkningstallet og de væsentlige succeshistorier, som Århus kan byde på. Derimod er der en kæmpe-majoritet af københavnske indvandreres historier, men de kan også være ganske interessante.
Århus er repræsenteret af tre personer:

  • gastronomen Roda Ahmed, Malling
  • stjernekokken Wassim Halal, Århus
  • skuespilleren og rapperen Chadi Abdul Karim, Århus.

Det er videncentret og forskningsbiblioteket Kvinfo, der har taget initiativet og fået fotograf Tine Harden med som projektansvarlig.
De 30 kvinder kan ses på siden , mens den tilsvarende side om mændene kan ses på