Jeg har boet 13 steder på 56 år. Alle 13 steder har haft sine særlige kvaliteter, og jeg fortryder ingen af mine flytninger, selv om de ikke alle har været min egen beslutning. 
Jeg forstår godt frygten hos de beboere, som skal flytte, hvis helhedsplanen stemmes igennem. Man ved, hvad man har, ikke hvad man får. Hvilke naboer får jeg, ligger lejligheden i en velbeliggende blok, og kan man tage mange års "hygge" med til et nyt sted?
Men der findes modstandere af helhedsplanen, der driver denne naturlige uvished så langt ud på overdrevet, at de kalder nedrivning af boliger for "overgreb", "grundlovsstridigt" og "imod menneskerettighederne". Det er imidlertid forkert. Hvis almenvellet (= "samfundet") beslutter det, så er det en demokratisk beslutning. Modstanderne gambler tværtimod, når de beder beboerne se bort fra truslen om, at regeringens bulldozere står parat, hvis ikke beboerne siger ja. For det kan meget nemt blive den faktiske konsekvens af regeringens udfald mod de udsatte bydele.
Jeg er vis på, at der kunne laves en god helhedsplan uden nedrivninger, og jeg er ikke tilhænger af den del. Kæmpespild af ressourcer! Men det er da OK at omdanne nogle af blokkene til ældrevenlige boliger, kommunale kontorer og så videre. Nedrivningen er imidlertid politisk bestemt, og den kan ikke pilles ud af helhedsplanen. 
Til gengæld er der så rigeligt af fordele ved planen, at hvis jeg boede i Gellerupparken eller Toveshøj, ville jeg stemme ja. Hvis politikerne ellers holder deres løfter om arbejdspladser, letbane, kulturbyggerier, uddannelsesinstitutioner og så videre, vil Gellerup komme ind i selvforstærkende positiv udvikling. Bydelen vil komme til at opleve noget helt nyt:
Respekt fra resten af samfundet. Et nej til planen får den modsatte virkning. 
Var situationen den, at jeg skulle flytte fra min lejlighed for, at helhedsplanen kunne gennemføres, ville jeg dog glæde mig til at få en ny, og jeg skal end ikke betale flytningen denne gang. Måske får jeg også nogle rigtig søde naboer.