Er du mellem 16-24 år, og har du brug for et par gode råd om, hvilket job du skal vælge? Så er du nok parat til ”Dialog’ik”
Det er titlen på et møde, som vejledningscentret Shaqo Junior holder i Foreningernes Hus torsdag den 13. januar fra 14.45. Hvad enten du har lyst til kontorarbejde, håndværk eller til at arbejde med mennesker, så kan du denne dag få et indblik i, hvordan en typisk dag foregår.  Du har også mulighed for at stille spørgsmål til virksomhedslederne.

Få et realistisk billede af dit drømmejob
Mødet er planlagt, så du får en realistisk indsigt i, hvordan det er at arbejde inden for tre forskellige brancher. Der vil være en driftsleder til stede fra Inspiration i City Vest. Så har du en interesse i at komme til at arbejde i butik, kan høre mere om det. Ligger din interesse inden for håndværk, kan du glæde dig til at møde en murermester fra Velbyg fortælle om sit arbejde. Er du mere til at arbejde med mennesker, kommer der også en leder fra denne branche. Repræsentanter fra tyve virksomheder deltager på mødet, hvor op mod hundrede unge har tilmeldt sig, oplyser chefkonsulent Louise Okon Willie.
Se programmet i

Gør op med dine fordomme

Virksomhedslederne vil uddybe, hvilke opgaver du skal løse, hvis du bliver en af deres medarbejdere. Både de interessante og de mere kedelige og rutineprægede opgaver vil komme på tale. ”Målet med mødet er en åben og ærlig snak om forventninger og fordomme. Og der er absolut ikke nogen spørgsmål der er bandlyst.  Mødet er netop til for at få nedbrudt fordomme og få et reelt billede af jobbet,” forklarer chefkonsulent for Shaqo Junior, Louise Okon Willie. Mødet er altså et forsøg på at klæde både de unge og virksomhederne på kulturelt, så de får det bedst mulige samarbejde.  

Succesfuldt vejledningscenter
Mødet er arrangeret af Shaqo Junior, som er et vejledningssted for unge.
”Mange unge har efterspurgt en dialog med virksomhederne, og derfor har vi stablet et møde på benene,” siger chefkonsulent Louise Okon Willie. De unge har gennem længere tid givet udtryk for, at de gerne vil vide mere om hvilke forventninger, der er til dem, når de kommer i job hos en virksomhed.
Shaqo Junior er et to-årigt projekt, der har haft stor succes med at vejlede de unge angående både uddannelse og jobvalg. De har lokaler på anden sal i City Vest lige over Føtex. 
Mere om Shaqo Junior

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.