Vinterferien står i aktiviteternes tegn i Globus1, der vil være fyldt med et hav af aktiviteter for hele familien, når ‘Fed Ferie’ skydes i gang.

Hver formiddag vil der være forhindrings- og legebane for de helt små, hvor de kan få brugt noget krudt sammen med jævnaldrende.

Du kan også få sved på panden med den nye fitnessdans zumba eller prøve kræfter med den brasilianske kampsport capoeira. 

Skal det være knapt så kraftanstrengende, er der også mere rolige aktiviteter som sommerskole, kreativ workshop og filmaften i Globus1.

Så tag hele familien med i Globus1, der vil være noget for enhver smag.

Prøv kræfter med kampsport
Mandag eftermiddag mellem 13-15 har du mulighed for at folde dig ud i den afro-brasilianske kampsport Capoeira, der er et mix af kampsport, rytme og akrobatik.

Det foregår ved, at alle deltagere danner en cirkel om de to kæmpende i midten. I kampen handler det om at danse bedre end den anden og være hurtig til at lave et modangreb.

Derudover må man kun røre jorden med hænder, fødder og hoved. Du vil du med garanti blive fysisk udfordret, når du skal prøve kræfter med capoeira.
Slå dine venner i boldspil og wii
I løbet af næste uge vil boldspil være i fokus. Mandag og tirsdag eftermiddag kan du spille både håndbold og tennis med dine venner. Er du mere hooked på sportgrene i wii-format kan du i stedet konkurrere mod dine venner på wii’en.

Om aftenen vil turneringens finale så blive vist på storskærm, så det er med at holde tungen lige i munden, da æren er på spil. 

Trækker fodbold mere, er der onsdag og torsdag Gellerup Cup mellem 12-22.
Ugens aktiviteter sluttes fredag aften af med en volleyball turnering med spisning – kun for voksne.     

Se alle aktiviteter og tidsplan på Globus1