Festivalen "I Love Gellerup" 28. maj på Klostertorv lader op til begivenheden ved at fokusere på Gellerups kvaliteter og behov. Bydelsportalen har lånt en artikel fra www.ilovegellerup.dk, hvor beboer og viceborgmester Rabih Azad-Ahmad blandt andet fortæller om bydelens behov for markant kunst – noget der kan trække flere ressourcer til.
Her er et mindre udpluk af artiklen:
I Gellerupparken spiller kunst og kultur allerede en rolle. Postkort fra verden hedder et murmaleri på en gavl i området. 20 unge fra maleruddannelsen står bag maleriet, som er sammensat af elevernes egne individuelle postkort, der på den måde symboliserer særskilte historier. Og i januar i år præsenterede unge fra malerværkstedet på Produktionsskolen 30 farverige bannere lavet af presenning. Men mangler der alligevel kunstneriske og kulturelle tiltag i Gellerup/Toveshøj?
"Det er der ingen tvivl om. I New York har jeg set, at et område som har været nærmest ubeboet har haft stor tiltrækningskraft efter iværksættelsen af kunst- og kulturprojekter. Man har som eksempel tilbudt kunstnere at flytte ind i et område mod meget favorable huslejepriser. Det var med til at skabe et anderledes miljø, hvis tiltrækningskraft havde stor effekt. Hvis kunsten og kulturen flytter ind i Gellerupparken, vil det være med til at tiltrække ressourcestærke personer."
Hvilken betydning kan kunst og kultur i det hele taget have for et område som Gellerup?
"Kunst og kultur er med til at samle – det kan mobilisere fælles værdier som folk kan samles om. Jeg tror, at kunst og kultur i området er meget vigtigt – både i forhold til Helhedsplanen, men det kan også være med til at give området et løft generelt."
Kan kunsten bruges som alternativt middel til at gøre kål på konflikt og marginalisering i socialt belastede områder?
"Det kan den i allerhøjeste grad. Den kan være med til at styrke identitet og selvværd. I hiphop-miljøet er der f.eks. en stor identifikationsfaktor – man er fælles med andre om noget helt specielt. Graffiti kan også være samlende for unge – også her er der et fælles fokus og et fælles engagement," siger Rabih Azad-Ahmad.
I hiphop- og graffiti-kulturen er der ofte tale om fælles tøj- og musikstil, fælles indforståede slangudtryk, normer og attituder, og det er netop, hvad Rabih Azad-Ahmad taler om. Der er tale om en måde at forholde sig til verden på – en måde at udtrykke sig på.
"Kunst og kultur er dialogskabende og får folk til at forholde sig til deres omgivelser. Det sætter tankerne i gang og giver nye perspektiver, så der er ingen tvivl om, at kunst kan skabe fora for fællesskab og identitet. Det, der nemlig også er vigtigt er, at vi ikke taler om integration som noget, der kun eksisterer mellem nydanskere og danskere. Integrationen foregår også internt mellem folk, der bor i Gellerup. Hvordan kan vi skabe en større sammenhængskraft for befolkningen her – en form for social integration mellem mennesker her i området."
Men kan kunsten blive for politisk f.eks. i forbindelse med integration?
"Hvis man vil, kan alt være politik – og intet kan være politik! Kunst handler ikke om noget bestemt. Kunst er i høj grad en øjenåbner på flere forskellige planer – den er åben og lægger op til refleksion. Kunst og politik er faktisk på mange måder hinandens modsætninger. Politik er ofte med til at splitte, hvor kunsten kan samle – og det på trods af forskellige politiske ståsteder. Om kunsten er for politisk eller ej, er helt op til betragteren."
