Unge i Gellerup er nogle af dem, som "Sigrids Stue"s nye internationale kunstner Mario Ybarra JR gerne vil have fat i. De skal med i en ‘drawing club’ – tegneklub – i hans åbne værksted midt i Foreningernes Hus.
Ybarra, som er af mexikansk afstemning og bor i Los Angeles, er den anden "gæstekunstner" i Århus Kunstbygnings nye satellit i Gellerup. Han startede opholdet med at fejre sin 38 års fødselsdag.
Gadestreger i Sigrids Stue
Mario Ybarra JR forandrer i disse dage Sigrids Stue til en tegneklub eller Drawing Club. Klubben har åben hver onsdag aften, hvor klubbens medlemmer kan observere, tegne graffiti og landskaber. Mario Ybarra JR håber, at han kan danne et netværk med klubbens medlemmer.

Han anser sig selv for en slags rollemodel, der skal lære unge noget om selvledelse, kommunikation og sammenhold. Selv siger han, at han søsætter et skib og håber så, at klubbens medlemmer udvikler deres færdigheder i at tegne. Som at sætte et skib i søen.
”Mine elever skal kommunikere med mig over Facebook, når jeg tager tilbage til Los Angeles,” forventer han.

Femfinger-pædagogik

Mario Ybarra JR bruger ”femfinger-pædagogik”. Han siger, at alle kan tegne.

”Vis mig din hånd,” siger og gør eleverne nysgerrige og fortsætter: ”I har fem fingre, og når I tegner omridset af jeres hånd, kan I i hver finger se en del af jeres tegneopgave.” Han tilpasser opgavernes sværhedsgrad til sine kursister. Vigtigt er at sætte en ramme om en opgave, så den giver mening: At male en fødselsdagskage til mor eller far, at lave en tegneserie eller at tegne sammen med andre.

De vigtigste ord i processen er at observere, måle og handle (tegne/male).

Kunstner – underviser – performer

Mario Ybarra JRs far er skibsingeniør. Han påvirkede tidligt Mario Ybarra JRs interesse for at tegne. Faderen arbejdede ved Mississipi-floden, langt fra hjemmet i Califonien.
Hver uge sendte faren tusser, blyanter og farver til Mario Ybarra JR: ”Jeg kunne ikke vente til næste gang, jeg fik en pakke,” siger han.

Netop farverne, forventningen og spændingen fik motivationen i højsædet.
I 2001 fik han sin universitetsgrad i kunst. Og samtidigt åbnede han galleriet ”Slanguage”, som vakte andre unge kunstneres nysgerrighed. Denne model er mønster for det pilotprojekt, han er i færd med at skabe i Gellerup.

Fra graffiti til Slanguage
Slanguage er street language eller gadens sprog.

Mario Ybarra JR stoppede med selv at lave graffiti i 1993. Han fandt ud af, at graffiti havde egne regler i subkulturen. Det var ikke den frihed, han havde forestillet sig. I stedet kalder han sig Street-pointer, fordi han i sin kunst peger på episoder fra gaden. Altså en forening af gadekultur og malerkunst.

Fra gade- til global kunstner
Mario Ybarra JR. deltog i udstillingen ”Alien Nation”, som blev vist på Institute of Contemporary Arts i London. Han var kurator gennem ti år på en undersøgelse af graffitikunst Inshallah Gallery i Los Angeles. ”Det sidste år har jeg været i Milano, Columbia og andre oversøiske steder.”

Nu gælder det Gellerup. Fordi kunstneren bor i solvarme Californien, kender han ikke årstidernes særpræg. Han vil opleve året, og Danmark giver ham både efterår og vinter.

Fakta

www.sigridsstue.dk

  • Sigrids Stue er åben hver tirsdag fra 15 – 17 indtil den officielle åbning.
  • Officiel åbning lørdag den 22. oktober kl. 14-17.
  • Sigrids Stue i Foreningernes Hus, Sigridsvej 46, 8230 Brabrand

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.