Det kan umiddelbart lyde en anelse uventet, men en ny idé foreslår at bringe landbrug til Gellerup. Det vil betyde, at man om nogle år måske vil kunne opleve, at der bliver dyrket diverse afgrøder, eksempelvis kartofler, på de grønne arealer eller græskar, tomater og vindruer i drivhuse på tagene, og muligvis vil man endda kunne se græssende køer imellem blokkene?

Idéen hører under en global tendens kaldet urban farming, som lægger vægt på at ville udnytte byarealer til dyrkning af jorden og husdyrhold på overraskende og utraditionelle måder. Fænomenet kan ses i storbyer over hele kloden og fokuserer på at se nye, grønne muligheder i byen, for eksempel er en jordbærplante, som er særligt egnet til at vokse op ad etageblokke, blevet fremavlet. Det positive udbytte af sådanne aktiviteter kan være af både social, økonomisk og ikke mindst miljømæssig art.

Jobmuligheder i landbruget
Det er Videnscenter for Landbrug, Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening, som er i færd med at undersøge mulighederne for at føre et sådant projekt ud livet i Gellerup, og idéen er ikke så tosset endda, mener Marianne Stenberg som er journalist ansat ved Brabrand Boligforening, da den indeholder masser af muligheder for Gellerups beboere:

”På sigt kan det måske være med til at hjælpe beboere til en uddannelse indenfor landbrug, og det kan skabe en kobling, så de måske kan få job indenfor det erhverv. Der er også en mulighed for at folk kan blive selvstændige erhvervsdrivende ved at sælge de dyrkede grønsager f.eks. i Bazaren eller andre steder.”

Det er målet, at projektet kan blive en del af helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj. Udover job- og uddannelsesmuligheder udtaler næstformand i Brabrand Boligforening Kjeld Albrechtsen til JP, at landbrugsproduktion vil kunne gøre bydelen til et grønt vækstområde og højne beboernes sundhed og livskvalitet.

Beboernes opbakning nødvendig
Foreløbig er projektet udelukkende på idéplan, og før der tages yderligere skridt, skal beboerne i Gellerup og Toveshøj godkende visionen via afdelingsbestyrelserne, for uden deres opbakning bliver der ikke gået videre med projektet.

”Det bliver ikke til noget, hvis beboerne ikke vil være med til det,” siger Marianne Stenberg. Men hun mener dog at se en særlig interesse bl.a. i beboernes brug af de nyttehaver, som i dag er anlagt flere steder i området:

”Det ser ud til, at der er en interesse for at dyrke et lille stykke jord, med denne idé ville man kunne få lidt hjælp til det.”