Det ligger Rådmand for Social Forhold og Beskæftigelse Hans Halvorsen meget på sinde, at der ikke kun er besparelser for Gellerupområdet, men også tiltag.

Det er vigtigt for de udsatte boligområder, at der skabes beskæftigelse for beboerne. ”Noget af det, som kommunen tager initiativ til for at hjælpe de udsatte boligområder, er at tilbyde 500 fritidsjob.”
Hans Halvorsens tilgang er, at disse job hovedsagligt skal tilbydes unge fra de udsatte boligområder. På den måde oplever de unge at tjene deres egne penge, at få nye kontakter, at opleve en arbejdsplads og se at arbejde kræver uddannelse, hvilket giver en bedre skolegang. Desuden bliver der fokus på at informere de unge i områderne om vigtigheden af uddannelse.

I det hele taget er der meget opmærksomhed på beskæftigelsesområdet. Der er afsat midler til at skabe nye initiativer i de udsatte boligområder for eksempel mobile jobcentre.
Helhedsplanen
Med Helhedsplanen har Aarhus Kommune forpligtet sig til at oprette minimum 500 arbejdspladser i Gellerup.
”Det er afgørende, at man oplever, at det er trygt at komme i området,” siger Hans Halvorsen. Der skal lys i vinduerne i området, også efter kl.17.”

Som tidsplanen ser ud nu, vil Helhedsplanen for alvor blive synlig i løbet af de kommende to-tre år. Og de kommunale arbejdspladser vil begynde at rykke til området omkring 2015.