Solen sender stråler på HotSpots gadeplansmedarbejder Nabil Khalil, mens han gør klar til en af de daglige runderinger i Gellerup. Det er et led at øge trygheden i området.

Ud for biblioteket starter dagens tur, og gellerup.nu er med. Vi møder en ung mand, der langsomt skubber sin barnevogn med tvillinger op af stien ved Gellerup. I børnehaven svinger to voksne et sjippetov, mens hvinende børn i forårsfarver løber på løbehjul.

Humor giver kontakt
”Det er bekræftende at møde de unge beboere,” siger Nabil Khalil. Undervejs hilser han på beboerne på både arabisk og dansk.

Vi er nået frem til ”Fristedet”, hvor Youssef Alsavni, Ahmad Karzoun og Youssef Youseff Ismail råber til Nabil Khalil, mens de hastigt sludrer videre på dansk og arabisk.  Nabil Khalil fortæller, at humor er en god måde at have kontakt på.  Det styrker samarbejde og giver tillid.

Klubben opfordrer til samvær og aktiviteter
Turen fortsætter mod fodboldbanen, hvor en kamp er i gang, og folk slentrer langs banen. Videre går turen mod ”Klubberne i Gellerup”.

Uden for Klubben falder Nabil Khalil i samtale med Anders Glahn, der er leder af fritids- og ungdomsområdet. Han er ude at lufte sin cykel i dag. De to kender hinanden godt og snakker om ”Palæstinensisk kulturdag”.

Turen fortsætter op mod Globus1, hvor turen går videre ind gennem hallen.

”Hej Hotspot”
Sådan lyder tilråbet fra en dreng. Nabil Khalil fortæller, at han ofte bliver kaldt for HotSpot, når de unge beboere har svært ved at huske hans navn.  Nabil Khalil siger også, at han er dansetræner på opfordring.

Turen går videre til Bazar Vest, som han og gadeplansteamet har god kontakt til. Bazaren værdsætter, at gadeplansteamet er synligt. Nabil Khalil siger også, at han en vinterdag mødte tre hætteklædte mænd. Han stoppede dem, og det var løbere, der frøs om ørerne.
Brugerne føler ansvar
Turen fortsætter forbi institutionerne, hvor græsplæne og sand ser velfriseret ud. Brugerne må benytte området efter lukketid, hvis de rydder op efter sig. Brugerne er ansvarlige, da de mødes med respekt.   

Efter halvanden time er Nabil Khalil på vej tilbage til biblioteket.

”Du kan bande på, at vore runderinger hjælper,” siger han kort og godt til vores spørgsmål om indsatsen.