Mange børn i Gellerup går til lektiehjælp for at lære at være selvstændige.

Vi er taget til Gellerup Biblioteks lektiehjælp Tusindfryd, som er en af de mange lektiecafeer i Gellerup.
Her møder vi Marwa Nayef. Hun har svært ved faget matematik, og det har de fleste andre børn også, mener hun. Hun ønsker at blive bedre til matematik, så hun selv kan hjælpe andre børn, når hun bliver ældre.

Marwa siger, at det overhovedet ikke er hendes forældre der tvinger hende til det, men det er hende selv, der ønsker det.

Inspireres af voksne
Hun får meget inspiration af de voksne til, hvordan de hjælper de yngre børn med deres lektier. Blandt andet fra Tue Eriksen, som er lektiehjælper.
Han siger, at det er dejligt at hjælpe andre, og han får glæde i hjertet ved det: ”Vi prøver at hjælpe børnene til at blive selvstændige og gøre deres arbejde selv, ” siger han.

Lektiehjælp på Gellerup Bibliotek er åbent fra mandag-torsdag kl. 15.30-18.30, og der kommer cirka 10-20 børn hver dag.