Begyndelsen på det nye år blev markeret særdeles livligt i Gellerupparken, som genlød af kanonslag, parasoller og heksehyl til omkring klokken 2 nytårsnat.

I Gellerup Kirke markerede 36 deltagere også den nye begyndelse med gudstjeneste ved sognepræst Niels Hviid.

Niels Hviid talte om nytårsforsætterne. Man har lagt det gamle år bag sig, og det nye år er et ukendt land. Måske vil man i det nye år gentagne gange komme til at skrive ”2014” i stedet for ”2015”.

Præstens livlige barndomserindring
Niels Hviid fortalte her om sine egne erfaringer med ”ukendt land” med en barndomserindring. Som 7-årig var han flyttet med sine forældre til et skovområde i Vestjylland. Det lå op ad et sted, hvor modstandsfolkene havde været aktive under 2. verdenskrig, og der var specielt et sted med en gammel våbengrav, hvor den senere sognepræst gerne ville ned.
Sammen med en kammerat begav han sig afsted. Det var lidt et eksperiment, for skovområdet var svært fremkommeligt, og de havde ikke noget kort. Så sognepræsten havde tegnet et kort ud fra sin umiddelbare fantasi.

Det utrolige skete. De to drenge endte nede ved den gamle våbengrav, og så var der jo ikke nogle problemer med at finde hjem igen.

Nytårsforsætterne ind i det ukendte land  kan være styret af de spor, som året før har sat, af andre mennesker eller blot de ambitioner, man selv har for året. Men der kan være situationer, der er svært fremkommelige, og hvor man må lave et ”kort” over hvordan man må komme frem. Enten inde i hovedet eller ved at sætte sig ned og tænke lidt over tingene. Og hele tiden må man stole på, at Gud er med én, sagde Niels Hviid.

”Nu blomstertiden kommer”
Nytårgudstjenesten blev afsluttet med salmen ”Nu blomstertiden kommer”, hvor første vers lyder:

I går var hveden moden
i dag står skoven hvid
om lidt vil lærker kvidre
om sol og forårstid.
Der råbes mellem grave
om nu´ets evighed,
mens vinden lægger støvet
til ro et ukendt sted.