Da bussen forsvandt fra Gudrunsvej i forbindelse med vejprojektet, regnede alle med, at begge busstoppesteder kom tilbage. Men til alles skuffelse var det ikke tilfældet, da vejen igen åbnede den 27. april.
Bus nummer 15 kom godt nok tilbage, men det gamle busstoppested ved Gudrunsvej 2-10 var væk.
Men en stemme i bussen siger stadig ”Gudrunsvej 2-10, lige inden bussen passerer det stoppested, som ikke er der mere.
I dag lørdag blev der derfor sat nye midlertidige skilte op, hvor stoppestedet mangler.

Walid Mahmoud og Maher fra Ramallahspejderne havde lavet skiltene, som blev sat op på hver sin side af vejen. Helle Hansen, som repræsenterede Gellerup Fællesråd, mener, at det er meget skuffende, at bussen ikke holder der mere:
"Midttrafik siger, at Aarhus Kommune bestemmer, så Jeg har i egenskab af formand for afdelingsbestyrelsen taget dette problem op til det politiske styregruppemøde i maj måned, men der er endnu ikke sket noget Man skal tænke over, at det ikke kun går ud over 120 lejligheder i Gellerup, men også 120 lejligheder på Lenesvej, der har længere til bussen".

Hun gør opmærksom på, at nu hvor en del af Edwin Rahrs Vej er spærret, er 15erens stoppested lukket og der er dermed noget længere til det næste stoppested.

Men efter lørdagens lille happening står der altså busskilte på begge sider. Så må vi se, om busserne stopper.
"Måske har kommunen mistet skiltene eller det er blevet for dyrt for dem, men nu har vi i hvert fald hjulpet dem med nye," forklarer Helle Hansen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.