De fem unge omdelere i Gellerup er ansat som et forsøg af Brabrand Boligforening, fordi der er behov for dem.
Boligforeningens driftsafdeling, afdelingsbestyrelserne på Toveshøj og i Gellerupparken, Skræppebladet, magasinet gellerup.nu, Den boligsociale og Den fysiske Helhedsplan har brug for at få deres forskellige materialer delt ud til beboernes postkasser og på opslagstavlerne i opgangene.

Det fortæller Senay Arikan fra Get2Job, der sørger for at fordele opgaverne til de unge omdelere. Vi har spurgt hende, hvad jobbet betyder for de unge.
Fritidsjobs udvikler de unge
”Tidlige erhvervserfaringer har en positiv effekt på unges arbejdsmarkedsforståelse. Brabrand Boligforening vil gerne bidrage til at give de unge erhvervserfaring, viden og kompetencer, som udvikler dem personligt og gavner dem senere i livet,” siger hun.

Fritidsarbejdet styrker de unges CV og erhvervsmæssige kompetencer, oplyser hun videre.

”Mange unge har søgt om stillingen. På 14 dage var der hele 20 ansøgninger sendt ind. Dette er en fremtidsinvestering i de unge, da det hjælper de unge med at tage skridtet fra et omdelerkorps til de ordinære jobs senere i livet,” siger Senay Arikan.

Ønsker din institution materialer delt ud i Gellerupparken og Toveshøj, så kontakt:

  • Senay Arikan, tlf. 2366 6973, mail sear@bbbo.dk
  • Vibeke Dam Hansen, tlf. 8625 1017 / Mobil: 6161 6668, mail viha@bbbo.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.