Selvom den første 0. klasse i Gellerups nye skole, Kløverskolen, bliver forholdsvis lille med 16-18 elever, glæder rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom, sig over opbakningen til skolen. Han er godt klar over, at skolens etablering i lokalområdet bliver et langt, sejt træk.
For nylig kunne skoleleder Helle Mønster på Gellerups kommende nye skole, Kløverskolen, melde ud, at skolens første 0. klasse ventes at få 16-18 elever.
“Vi er virkelig glade for at få en 0. klasse af den størrelse. Det er betydeligt flere end forventet,” sagde Helle Mønster i en kommentar.
Og Børn og Unge-rådmand Thomas Medom deler skolelederens glæde over, at den nye skole er i stand til at tiltrække en 0. klasse af den størrelse:
“Vi stod jo med et elevgrundlag og en skolehenvisningspolitik, der alt sammen pegede i retning af et markant lavere elevtal, så jeg er rigtig positivt indstillet over for det antal kommende skolestartere på skolen. Jeg er glad for at se, at en god del af de lokale familier har valgt skolen til,” siger Thomas Medom.
Rådmanden glæder sig samtidig over, at mange lokale familier besøgte skolen, da der for nyligt for første gang var åbent hus på Kløverskolen.
“Vi har godt vidst, at det ville blive en svær start, og at det vil kræve tålmodighed og is i maven at få etableret en skole ny skole med et stort elevgrundlag – og en skole der af lokalområdet bliver tilvalgt i langt højere grad end tidligere. Det kræver tid, men det har vi som politikere godt været klar over,” siger han.
“En klar succes”
Thomas Medom henviser til, at elevgrundlaget ved åbningen af den nye skole er relativt lavt, og at der samtidig var en risiko for, at nogle af de lokale børn, som ønsker at gå på skolen, ikke kunne få frit skolevalg på grund af den såkaldte skolehenvisningspolitik.
Den betyder, at alle børn med dansk som andetsprog skal sprogscreenes inden skolestart – og som på andre skoler i Aarhus er der på Kløverskolen en grænse på 20 procent af eleverne med sprogstøttebehov i hver klasse.
Thomas Medom betegner det dog som “en klar succes”, at det med 16-18 elever er cirka 50 procent af skolens elevgrundlag, som både aktivt har søgt skolen og faktisk kan gå på skolen efter at have været gennem sprogscreeningen.
Kløverskolen set oppefra. Den bliver distriktsskole for børn fra Gellerupparken, Toveshøj og Bispehaven. Arkivfoto.
“Jeg mener, at skolen er et rigtig fint sted. Vi ved godt, at Kløverskolen ikke nødvendigvis har fyldte klasser fra starten, men vi ønsker at give skolen ro til at arbejde. Vi har sagt, at vi holder hånden under skolens økonomi, så der kommer ro omkring etableringen af Kløverskolen. Der er en rigtig dygtig ledelse, som nu skal have lov til at sætte kursen, så elevtallet langsomt kan vokse,” siger rådmanden.
Hvor lang tid vurderer du, at det vil tage at nå de mål, I som politikere satte jer, da I besluttede at opføre skolen?
“Det er svært at spå om. Jeg forestiller mig da, at vi kommer til at se en fortsat elevvækst, og at en stadig større andel af familierne i lokalområdet vælger skolen til. Og så handler det jo i øvrigt om, at der kommer nogle flere familie-boliger i området,” svarer Thomas Medom.
“Jeg mener, at vi som politikere har truffet de rigtige beslutninger om skolen. Nu handler det om at få fortalt den gode historie om, hvad Kløverskolen kan byde på.”
Vigtigst at være en god lokal folkeskole
Inden byggeriet af Kløverskolen gik i gang, arbejdede Aarhus Kommune på at gøre skolen attraktiv også for familier i andre skoledistrikter, som ville overveje at vælge den nye skole til. Men Thomas Medom understreger, at det vigtigste nu er at skabe en god skole for de børn, som bor i skoledistriktet.
“Det allervigtigste er at kunne være en god folkeskole for de børn og unge, der bor i skoledistriktet. Hvis man så kan blive tilvalgt af yderligere nogle familier er det kun positivt. Men det vigtigste er, at skolen bliver valgt til af dem, som bor i nærområdet,” siger han.
Færre børn med behov for særlig sprogindsats
Thomas Medom peger i øvrigt på Aarhus Kommunes sprogindsatser som afgørende for, at endnu flere børn klarer sig godt i sprogscreeningen og bevarer friheden til at vælge den lokale skole til.
“Byrådet har valgt, at det er vigtigt at holde fast i at få styrket alle børn i at kunne tale et alderssvarende dansk. Det er naturligvis også afgørende for elevtallet på Kløverskolen,” siger rådmanden.
Han peger på, at byrådet i budgetforliget for 2025 har tilført 5 mio. kr. årligt til dagtilbuddene med direkte fokus på at styrke de sproglige læringsmiljøer for børn med dansk som andetsprog.
Pengene skal gå til at sikre ekstra, målrettet tid til det direkte arbejde med børnene “med afsæt i evidensbaserede, fokuserede indsatser som fokus på interaktioner og andet, der får sproget til at vokse,” indsatsen beskrives i et svar fra Børn og Unge til byrådet.
De to cirkler viser andelen af børn med henholdsvis dansk som andetsprog og dansk som modersmål, hvor den obligatoriske sprogvurdering ved tre år i 2024 viste behov for særlig eller fokuseret sprogstimulering.
Desuden peger rådmanden på, at familier med 0-1-årige børn i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven får tilbud om ekstra sundhedsplejebesøg med konkret vejledning om forældrerollen og hvordan man bedst støtter barnets sprog, trivsel og udvikling.
“Sundhedsplejen kommer mere ud og besøger familier i Kløverskolens skoledistrikt end i andre områder i byen. Det er vigtigt, at forældrene får tidlig hjælp til, hvordan de kan arbejde med det danske sprog. Og at man samtidig ved, at man har et stort ansvar for at det sker. Men naturligvis er det et delt ansvar. Vi skal også i daginstitutionerne blive bedre til at arbejde med sproglig udvikling.”
Thomas Medom peger på en positiv udvikling i de seneste data fra den obligatoriske sprogvurdering af 3-årige børn i daginstitutionerne.
Tallene viser, at andelen af børn med dansk som andetsprog, som er vurderet til at have behov for en særlig sprogindsats, er faldet fra 65 procent i 2023 til 59 procent i 2024.
