Hvad sker der egentlig, når planter vokser? Og hvad har planterne brug for, når de skal udvikle sig? Det er 2. klasse på Ellehøjskolen i fuld gang med at udforske i deres projekt om Kina. Det sker som projektbaseret læring, og derfor skal børnene undersøge det selv i stedet for kun at høre om det.
Mohammed og de andre elever i 2. klasse er fulde af energi, og stort set alle sidder og vifter med hånden oppe – fulde af ideer og spørgsmål.
Lærer Frederik Schneider har lige fortalt dem, at nu skal de i gang med at plante frø i en lille potte. Sådan rigtigt! Han har medbragt jord, potter og frø. Nu skal de i gang.
Få minutter forinden var han i gang med at forklare dem, hvordan frø bliver til planter, som vokser op, danner frø – og så starter det hele én gang til. Eleverne lyttede, så godt de kunne, og kiggede på power-pointen. Men de havde svært ved at bevare koncentrationen. 2-3 elever havde hånden oppe, mens mange af deres kammerater sad og kiggede lidt ud i luften.
Men så var det, at de fik at vide, at de selv skulle plante….
“Det er jo egentlig mega kedeligt at kigge på den cirkel dér. Men så snart de fik at vide, at de selv måtte plante, så kunne jeg se på Mohammed, at “okay, det er fedt det her!”,” fortæller klassens anden lærer, Johanne Hansen, i en pause i undervisningen.
“Og det er jo sådan, vi oplever hele tiden. Lige så snart man selv skal prøve at have hænderne i det, så bliver det bare lidt sjovere end at sidde og kigge op på tavlen. Måske sidder det så bedre fast,” siger hun.
Klassen er midt i et fire-ugers forløb om Kina. I stedet for traditionel undervisning afprøver de projektbaseret læring, der kendetegnes ved, at eleverne lærer gennem selvstændigt og aktivt arbejde med meningsfulde og virkelighedsnære projekter.
Ville helst have plantet ris
Projektbaseret læring bliver den bærende pædagogiske retning på Gellerups nye skole, Kløverskolen, der åbner til august. Indtil det sker, øver elever og personale på Ellehøjskolen sig i dette skoleår på projektbaseret læring. Det nuværende forløb er det tredje og sidste.
”Vores pædagogiske profil bygger på ny forskning, som peger på at børn lærer og husker bedst, når de arbejder aktivt med virkelige emner. Forskningen fortæller, at undersøgende og praktisk læring engagerer børn og styrker faglighed og dannelse, både for fagligt udfordrede og fagligt stærke børn,” har skoleleder på Kløverskolen, Helle Mønster, tidligere fortalt.
Engagementet var stort, da de to lærere Frederik Schneider og Johanne Hansen fandt jord, potter og frø frem, og det var tid til at plante pralbønner og ingefær.
I 2. klasse valgte de at undersøge, hvordan det er at være barn i Kina sammenlignet med at vokse op i Danmark. De kigger på de fire temaer skoleliv, traditioner, fritid og familie – og så mad.
Egentlig havde Johanne Hansen og Frederik Schneider valgt, at klassen skulle ud og plante ris på arealerne omkring Ellehøjskolen. Men det viste sig, at ris vokser ret langsomt, og det var derfor ikke den bedste løsning nu, hvor sommerferien nærmer sig, og eleverne skifter til den nye Kløverskolen.
Derfor blev det i stedet ingefær og pralbønner, der også er en del af den kinesiske madkultur.
Omdannede klasselokalet til en flyvemaskine
En vigtig del af projektbaseret læring, også kaldet PBL, er kick off. Det er tænkt som en inspirerende opstart, hvor eleverne får muligheden for at engagere sig i projektet fra starten.
Johanne og Frederik besluttede at omdanne klasselokalet til en flyvemaskine. Da eleverne den morgen kom ind ad døren, stod de klar i pilot- og stewardesse-tøj og udleverede boarding passes.
Sammen fløj hele klassen afsted til Kina, mens de talte om alt det, de skulle opleve på turen. Alle elever skrev postkort til deres forældre om alt det, de regnede med at skulle opleve.
“Vi starter jo altid ud med et kick off, og det synes jeg personligt virker virkelig godt. Vi forsøger at overraske dem, og de synes, det er virkelig sjovt og én stor leg. Hvis man gør sig umage med at gøre den dag fed, så synes jeg faktisk, at det kan blive en ret vellykket start,” siger Johanne Hansen.
Laver Kina-museum
Og denne formiddag er de så midt i natur og teknik-timen, hvor de sammen tager de første skridt til at få bønne- og ingefær-planterne til at gro.
Først fortalte Frederik om planternes livscyklus. Han kunne godt mærke, at eleverne ikke var særlig engagerede i den del af undervisningen. Men da han introducerede planerne om, at eleverne skulle i gang med at plante, skete der noget!
I løbet af fire uger arbejder eleverne på mange forskellige måder med Kina som tema, hvor især fagene dansk, religion, idræt og natur og teknik er involveret.
Blandt andet skal eleverne i næste uge sammen leve kinesisk middag i skolekøkkenet, og naturligvis skal retterne indtages med pinde og en kop the.
I faget dansk skal de blandt andet afprøve kaligrafi-pensler og øve sig i at skrive kinesiske tegn.
Desuden skal klassen prøve den kinesiske bevægelseskunst tai chi – præcis sådan som kinesiske skoleelever hver morgen mødes i skolegården og laver tai chi som start på skoledagen.
I pauserne spiller eleverne i 2. klasse i øjeblikket ikke fodbold og de andre spil, som danske elever normalt spiller. I stedet spiller de med en kinesisk jianzi, der ligner en fjerbold, er tung i den ene ende og fungerer lidt som en frisbee. Og de har naturligvis selv lavet dem.
Når projektet om et par uger er færdigt, har de forvandlet klasselokalet til et Kina-museum, hvor forældre og søskende kan se nærmere på alt, hvad eleverne har lavet.
