Aarhus Kommune fastholder den såkaldte skolehenvisnings-politik, hvor ca. 200 børn dagligt køres i bus til en anden skole end deres lokale folkeskole. Både Aarhus Universitets forskning og lokale familiers erfaring peger ellers på, at “busbørn” mistrives og lærer mindre end andre børn.
Kun en uge efter, at repræsentanter for Bydelsmødre i 8220 havde appelleret til politikerne i Børn og Unge-udvalget om at afskaffe den såkaldte skolehenvisningspolitik, var beslutningen i Aarhus Byråd helt klar: Aarhus Kommune fortsætter som den eneste kommune i landet med at transportere flersprogede børn til andre skoler end deres lokale folkeskole.
20 af de tilstedeværende politikere stemte for at bevare ordningen, mens 7 stemte imod. Inden da havde et usædvanligt makkerpark, Liberal Alliance og Enhedslisten, talt varmt for at lytte til både forskningsresultater og familiernes erfaringer og afskaffe ordningen.
“Det er sørgeligt at opleve et så tonedøvt udvalg og byråd. Eksperter, mødre, forældre og faglige organisationer siger, at det eneste rigtige er at afskaffe den politik. Samtlige faglige og oplevede argumenter taler for en afskaffelse af henvisningspolitikken,” sagde Solveig Munk fra Enhedslisten.
“Politikken gavner ingen, men skader et stort antal børn for livet. Ingen andre kommuner opfører sig så brutalt. Der er ingen argumenter for at fastholde ordningen – ud over at holde fast i noget, man én gang har besluttet,” fortsatte hun.
Hun blev bakket op af Henrik Arens fra Liberal Alliance:
“Den her ordning går kun ud over de mest sårbare børn i Aarhus. Ingen kan diskutere at de her busbørn mistrives.Til gengæld kan vi se, at deres danske sprog bliver marginalt bedre – men det kan vi lige så godt løse på de lokale skoler. Nu har vi forsøgt det her i 20 år. Måske er det tid til at prøve noget andet,” sagde han.
Også Alternativet og Radikale Venstre ønskede ordningen afskaffet, og det samme gjorde Polly Dutchke, Moderaterne:
“Henvisningspolitikken splitter børn fra deres kammerater og nærmiljø. Vi tror, at børn lærer bedst, der hvor de hører til – i deres lokale fælleskaber med støtte tæt på. Den her ordning er ikke integration, det er isolation!”
“Vi er ikke tonedøve”
I Aarhus Kommune sprogscreenes alle tosprogede skolestartere, så der kan tages stilling til, om barnet skal have mere sproglig støtte. Kommunen har samtidig besluttet, at højst 20 procent af børnene i en klasse kan modtage sproglig støtte. Formålet er at undgå at tosprogede elever koncentreres på nogle få skoler.
Det kan medføre, at kommunen giver et skoletilbud på en anden skole i Aarhus. Sidste år besluttede byrådet desuden, at tosprogede familier fremover vil få fortrinsret til en række skoler, hvor der er ledige pladser. Altså en form for frit skolevalg blandt de skoler, hvor der er ledige pladser.
Det var et centralt argument hos socialdemokraten Steen Bording Andersen for at fastholde skolehenvisningspolitikken:
“Det er faktisk ikke mere end knap et år siden, at byrådet stemte for de ændringer, der kan gøre forholdene bedre. Man har altså ikke tålmodighed til at vente på resultaterne af denne ændring – samtidig med at man henviser til en forskningsrapport fra 2020 – som altså er mere end 5 år gammel,” sagde han.
Han blev bakket op af Venstres Mathilde Hjort Bressum, som ellers tidligere har udtalt sig kritisk om ordningen:
“Vi er ikke tonedøve i Børn og Unge-udvalget. Jeg synes, vi har haft en nuanceret debat i udvalget om den her ordning. På langt sigt skal den her politik afskaffes, men jeg tror ikke, vi får løst den her problemstilling ved bare at afskaffe ordningen,” sagde hun.
Optaget af at finde bedre løsninger
Heller ikke SF´s rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom, kunne støtte en afskaffelse:
“Der er byrådspolitikere her i dag, som har været med til at lukke Nordgårdskolen. Og endnu flere har været med til at lukke Tovshøjskolen. Vi har en række skoler i Aarhus, hvor integrationsopgaven er stor, og hvor over halvdelen, nogle endda tre fjerdedele af forældrene i distriktet vælger skolen fra. Der er svære dilemmaer i det her – og derfor har vi løbende justeret på ordningen og opjusteret sprogindsatserne,” sagde han.
Thomas Medom fastholdt, at skolehenvisningspolitikken er med til at sikre, at nogle få skoler ikke skal stå for hele arbejdet med at sørge for, at tosprogede børn bliver bedre til dansk.
“Jeg tror, at hele byrådet er optaget af, at vi finder bedre løsninger,” sagde rådmanden – men fastholdt at henvisningspolitikken stadig er nødvendig i Aarhus.
Det var de 20 byrådsmedlemmer fra Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Venstre enige med ham i, mens de 7 repræsentanter for Enhedslisten, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Moderaterne og Alternativet var for en afskaffelse. 2 undlod at stemme.
