Journalist Anukriti Tiwari kom til Gellerup ved et tilfælde. Da hun for et år siden kom til Danmark fra Indiens hovedstad New Delhi, var det her, hun fik tilbudt en lille lejlighed – og kunne i dag ikke drømme om at flytte andre steder hen. Nu ønsker hun at fortælle nye historier om Gellerup.
“I was an accidental member of the ghetto. And then I fell in love.”
Anukriti Tiwari smiler og ser sig omkring. For et år siden flyttede hun lidt tilfældigt til Gellerup. Som ny i Aarhus var det her, hun blev tilbudt en lille lejlighed. Og her har hun tænkt sig at blive, så længe hun er i Danmark.
“Jeg kom bare til Gellerup som en outsider og blev så godt modtaget. Folk er så venlige. Når jeg går i bazaren, smiler folk og spørger hvordan det går. Og jeg får tilbudt gratis grøntsager, fordi de ved, at jeg er studerende,” fortæller hun på engelsk med den smule accent, der afslører hendes indiske baggrund.
Som journalist og international master-studerende ved DMJX er hun i Aarhus i to år. Inden længe skal hun nogle måneder til München – men hun er sikker på, at hun kommer tilbage til Gellerup.
“Jeg elsker den her bydel – og lejlighederne her. Jeg forstår ikke, at jeg kan bo her så billigt. For mig er det helt utroligt, at så smukt et sted ikke er mere anerkendt,” siger hun.
Som et projekt på master-uddannelsen har hun produceret en video, hvor hun præsenterer Gellerup, de mange nationaliteter og den anderledes kulturelle vibe i bydelen. Du kan se videoen her.
Hun indleder ved at vise forskellen mellem klassisk dansk kultur, og de andre kulturer, der præger Gellerupparken, der er blevet hendes egen bydel:
“Det unikke ved det her sted, hvor jeg bor, er dets evne til at synkronisere de to socialt forskellige lyde til en harmoni, som få ser ud til at kunne høre. Velkommen til ghettoen, jeg bor i,” lyder hendes introducerende præsentation i videoen.
“Kom med mig, jeg vil introducere jer for en masse farlige mennesker,” siger hun med ironi i stemmen og går så omkring i Bazar Vest og andre steder og taler med folk, hun møder.
“Det værste ved vores samfund er, at folk ikke taler så meget med hinanden mere. Folk er blevet så private. Men ikke her. Jeg går tit ud for at få noget at spise lige før lukketid. Og folk kender mig, og vi snakker om alt muligt,” fortæller hun.
“Jeg elsker at gå rundt og tale med mennesker, jeg møder. Du ved aldrig, hvilke historier du får.”
Hun forklarer, at hun med videoen gerne ville vise, hvordan hun selv som beboer oplever det sted, andre kalder “en ghetto”. Hun ønsker at præsentere Gellerup som et levende dynamisk sted, hvor hun selv føler sig helt tryg.
“Ingen tror på, at det her er en ghetto”
Hun har inviteret nogle af sine venner andre steder i Europa – bl.a. Ukraine, Polen og Tyskland – til at komme og besøge hende i Gellerup.
“And they loved it,” udbryder hun.
“Folk kommer her fra hele verden for at besøge mig. Ingen tror på, at det her er en ghetto, og at folk er bange for at gå rundt her. Når man kommer til Gellerup, forstår man ikke, at der skulle være noget i vejen med det her sted.”
Hendes personlige favoritsted er Bevægelseshuset i Sports- og Kulturcampus:
“Jeg elsker at gå til Cirkus Tværs og bare sidde uden for og opleve livet dér – eller at gå ind og se dem træne,” siger hun.
Desuden nyder hun at gå ned til Brabrand Sø – og i Hasle Bakker har hun også sit eget favorit-spot: En bænk på toppen af en bakke, hvor hun kan se ud over store dele af Aarhus.
En bagage fuld af drømme
Hun bor nu i et internationalt bofællesskab på Gudrunsvej sammen med folk fra Polen, Danmark og Argentina. De arrangerer blandt andet åbne events på tværs af kulturer på Institut for X på Godsbanen.
Hun har en bachelor-grad i journalistik I Indien, hvor hun voksede op. Hun har arbejdet ved en tv-station i et år, og derefter var hun hos det indiske forsvarsministerium i fire år en del af et team på 20 personer, som var ansvarlig for ministeriets sociale mediekanaler med millioner af brugere.
“I mit land var det et virkelig godt job, men jeg ønskede at gøre min master i journalistik færdig. Min motivation for at rejse til Danmark var, at jeg ville prøve at starte forfra uden at skulle tage imod hjælp fra min familie,” forklarer hun.
“Og nu har jeg været her et år og har stort set intet købt. Jeg er meget stolt af mig selv. Alt hvad jeg ejer er brugte ting, har jeg fundet på gaden i Gellerup.
Hun har dog fået støtte af sin familie hjemme i Indien til at kunne rejse til Danmark. Uddannelsen på DMJX er dyr, men med bidrag mange steder fra lykkedes det at samle beløbet sammen.
“Hele familien har betalt for, at jeg kunne komme afsted. Jeg kommer med en bagage fuld af drømme – men samtidig med en masse skyld, fordi jeg har forladt min familie. Men vi har jo stadig hinanden og taler tit sammen.”
Hendes familie i New Delhi var ganske velstående, indtil man mistede stort set alt under coronaen.
“I Indien har jeg levet ret adskilt fra at kunne møde folk fra andre kulturer. Det er derfor, det er så fantastisk her. Det kunne aldrig være sket i Indien,” siger hun.
“Vi skal have flere steder som Gellerup, hvor man kan møde folk over en kop kaffe eller the og spørge om deres historie. Man lærer at se verden fra andre vinkler på den måde.”
Hendes drøm er at kunne arbejde med journalistik på områder, hvor det kan gøre en forskel for andre mennesker – ultimativt i FN hvis der bliver mulighed for det.
Gellerup.nu har indledt et samarbejde med Anukriti Tiwari om at fortælle historier fra Gellerup, som ellers ikke bliver fortalt. Vi holder et åbent redaktionsmøde på torsdag d. 4. september kl. 16.30 på Gellerup Bibliotek. Alle er velkomne til at dukke op og fortælle deres historie eller komme med ideer til nye vinkler på 8220 Brabrand.
