Bydelsmødrene og afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken inviterede tirsdag aften til fællesspisning. Men der var også faste og bodstid på menuen. Sognepræst Karen Huus og imam Khaled Edwin fortalte om, hvad fasten betyder i kristendommen og islam. Og her spiller pandekager en særlig rolle.
I disse dage begynder masser af kristne og muslimer verden over på fasten. I Gellerup blev fastetiden tirsdag skudt i gang med bl.a. store stabler af pandekager, lavet på dansk, svensk og somalisk.
Ca. 60 børn og voksne mødte op til fællesspisning i Samlingshuset i Sports- og Kulturcampus.
Undervejs fortalte sognepræst Karen Huus, Gellerup Kirke, og imam Khaled Edwin, Fredens Moské, om, hvad fasten betyder i de to religioner. Onsdag er askeonsdag, der er den første dag i den kristne faste op mod påske. Og torsdag begynder muslimernes fastemåned, ramadanen.
Først skal vi lige ha´ det med pandekagerne på plads. Sognepræst Karen Huus forklarede, hvorfor pandekager spiller en særlig rolle op til den kristne faste, hvor askeonsdag er den første dag.
“Dagen før askeonsdag er historisk set blevet kaldt “hvide tirsdag”. Det var her, man sørgede for at få alle de hvide ingredienser ud af huset. Æg, mel, sukker, smør og mælk. Det er altsammen ingredienser i pandekager – og på “hvide tirsdag” skulle der bages pandekager. Det var sidste chance, for i morgen begynder fasten,” forklarede hun.
I den kristne tradition har pandekagerne spillet så stor en rolle, at tirsdagen før askeonsdag ligefrem er blevet døbt International Pandekagedag.
Faster fra Facebook og mobilen
Karen Huus fortalte, at fasten stadig spiller en stor rolle i kristendommen – men for mange mennesker er det i dag ikke længere udelukkende et spørgsmål om at holde sig fra at spise mad op til årets næststørste højtid, påsken.
“Fastetiden har for mange mennesker fået en anden betydning som en åndelig forberedelsestid op mod påsken,” forklarede hun.
“Jeg oplever, at fastetiden i de her år har fået en genfødsel. Men hvor fasten tidligere især handlede om at afholde sig fra mad, er det for mange blevet en form for besindelsestid,” sagde Karen Huus.
Hvis pointen er at forberede sig på påsken ved at fokusere på det, der er vigtigt i ens trosliv, så er det derfor ikke nødvendigvis mad, man skal faste fra, lød hendes analyse.
“Jeg oplever, at mange nu i stedet faster fra eksempelvis Facebook eller mobiltelefonen. Fordi den sluger vores opmærksomhed – også vores åndelige opmærksomhed. Mange af os faster til en øget grad af besindelse og fordybelse,” sagde hun.
Vil være en bedre version af sig selv
Ved siden af Karen Huus stod imam Khaled Edwan, Fredens Moské, som ofte holder oplæg på bl.a. skoler og institutioner sammen med præster fra Gellerup Kirke
“Det vigtigste, jeg tager med mig fra vores mange fælles oplæg, er at vi ser en del lighedspunkter i de to trosretninger. Og det gør mig rigtig glad. Det understreger for mit vedkommende, at den jeg tror på, og den de fleste danskere tror på, er den samme barmhjertige skaber, som har skabt os allesammen,” sagde Khaled Edwan.
Han forklarede, hvorfor ramadanen, der i år begynder torsdag d. 19. februar, har så stor betydning for mange muslimer, at de afholder sig fra at spise og drikke i en hel måned fra daggry til solnedgang.
“Koranen fortæller os højt og tydeligt, at Gud har påbudt os at faste – på samme måde som i andre religioner – for at opnå gudsfrygtighed,” forklarede han.
Der var godt fyldt op i Samlingshusets store sal, hvor børn og voksne spiste sammen og snakkede på kryds og tværs.
“Som muslimer underkaster man sig Guds vilje om at afholde sig fra noget, som i virkeligheden er tilladt og nødvendigt for din krop – nemlig at spise og drikke. Og du gør det for Guds skyld. Gud ønsker ikke at vi tørster og sulter, men at vi træner vores krop til udholdenhed og disciplin.”
“Så ramadanen er en måned, hvor jeg træne mig selv og bygger min tro, hvor jeg prøver at nærme mig den gudfrygtighed, som vi muslimer prøver at nå. Så det, der er vigtigt for os i ramadanen, det er vi forsøger at blive bedre versioner af os selv. Bedre mennesker og bedre troende.”
Han tilføjede, at ramadanen for mange familier også er knyttet vigtige traditioner om, at man samles hos bedsteforældre, søskende og andre familiemedlemmer og spiser sammen, når solen er gået ned.
“Ramadanen slutter med en afslutningsfest, hvor vi som muslimer fejrer, at vi forhåbentlig har været så tæt på Gud i løbet af ramadanen, at vi har opnået Guds tilgivelse. Og det er det, vi fejrer,” forklarede han.
Askekors i panden
Askeonsdag er som nævnt en markering af den første dag i den kristne faste. Det markerer Gellerup Kirke med en gudstjeneste onsdag d. 18. februar kl. 17-18.
“Til askeonsdagsgudstjenesten er der blandt andet mulighed for at få tegnet et aske-kors på panden, som er en tradition som er fast integreret i den katolske kirke, et stille og sanseligt tegn på menneskets forgængelighed og håbet om fornyelse,” skriver Gellerup Kirke.
I Fredens Moské indledes ramadanen onsdag aften med Tarawih-bønnen i moskéen på Edwin Rahrs Vej bag Bazar Vest.
