Projektbaseret læring er nu blevet en integreret del af læringen blandt elever og personale på Kløverskolen. Forleden afsluttede skolen projektet “Bosæt Mars”, som alle skolens elever har arbejdet med. Vi besøgte skolen og tog temperaturen på den særlige læringsform.
“Det er sjovt!”
Så klar og positivt lød udmeldingen fra to drenge på Kløverskolens sjette årgang i fredags, da de blev spurgt til den læringsform, der går under navnet projektbaseret læring.
Da Kløverskolen åbnede i august sidste år, var det med et klart mål om at arbejde langt mere konkret og projektbaseret, end det sker på de fleste skoler. Faktisk er skolen decideret bygget til at skabe gode rammer for projektbaseret læring.
Nu, knap et år senere, har læringsformen bundfældet sig hos både elever og medarbejdere. De sidste fem uger har alle elever på skolen, fra 0. til 8. klasse arbejdet med temaet Bosæt Mars som tema. 9. årgang har været mest fokuseret på den afsluttende eksamen.
Fredag fortalte og præsenterede elever fra skolen, hvad de havde lært.
“Vi kan godt li´, at det er et specifikt emne, vi arbejder med, og så lærer vi mange ting, som vi kan bruge i praksis,” fortalte de to førnævnte drenge fra 6. årgang, mens de præsenterede nogle af resultaterne af deres arbejde.
Blandt andet har de udviklet flere brætspil, hvor deltagerne undervejs via udfordringer og spørgsmål lærer om, hvad Mars er for en størrelse.
“Man lærer om Mars, samtidig med at man bliver bedre til matematik og har det sjovt imens,” sagde de.
Et glimt fra fredagens præsentation af projektet “Bosæt Mars”, som eleverne har arbejdet med de seneste fem uger. Folk fra lokalområdet og andre, som var nysgerrige på projektbaseret læring, dukkede op.
“Hvordan kan man bygge et nyt og bedre samfund på Mars?” Lød det engagerende spørgsmål, der satte gang i kreativiteten og lære-lysten hos eleverne, som ud over spillene blandt andet har udviklet robotter og satelitter i papmaché og lært at skrive science fiction-tekster.
Mere motiverede og engagerede
Projektbaseret læring har en undersøgende og praktisk tilgang til læring, hvor eleverne arbejder aktivt med virkelighedsnære problemstillinger. Forskning fortæller, at projektbaseret læring motiverer børnene, og styrker deres evner til at samarbejde samt at reflektere over deres egen læring.
“Vi oplever først og fremmest, at eleverne er mere motiverede og engagerede, når de har projektbaseret læring. De kan rigtig godt li´ det med, at de har tingene i hænderne og skal lave nogle produkter. Det betyder rigtig meget for læringen – blandt andet at de husker tingene meget bedre,” siger Kløverskolens skoleleder, Lene Schmidt-Sørensen.
Hvert forløb starter med et såkaldt kick off, hvor emnet præsenteres på en overraskende og inspirerende måde. Ved starten på “Bosæt Mars” blev samtlige elever samlet i skolens idrætshal og via visuelle effekter oplevede sammen at blive sendt afsted i en rumraket.
Forløbet blev afsluttet med en formidling, hvor eleverne formidler deres viden og læringsproces, blandt andet gennem et produkt.
“Det at fortælle om deres læring via produkter betyder rigtig meget. I går fortalte de deres forældre om, hvad de har lavet. Alle var helt oppe på dupperne, fordi de vil gerne gøre det godt. De glæder sig altid meget til den del, hvor de skal formidle til mor og far,” fortæller Lene Schmidt-Sørensen.
Rumraketten har på Kløverskolen været en model for, hvordan eleverne bidrager til gruppearbejdet.
Hun understreger, at læringsformen efterhånden er gået i blodet på alle på skolen. Samtidig arbejdes der hele tiden på at udvikle formen yderligere. Blandt andet vil skolen udvikle samspillet med eksterne samarbejdspartnere.
“I næste skoleår arbejder vi projektbaseret i 4 forløb á 5 uger. Det betyder, at vi så arbejder projektbaseret i halvdelen af skoleåret,” siger skolelederen.
Mor med til Mars
“Kan man cykle på Mars,” lød spørgsmålet til 2. årgang, der blandt andet har udforsket spørgsmålet i natur og teknologi – men også har benyttet anledningen til at tage den lille cyklistprøve.
4.A har set lidt bredere på, hvilke transportmidler, der vil kunne fungere på Mars. Også den klasse har taget afsæt i cyklen som udgangspunkt for undervisningen. Undervejs har de lære om geometriske figurer, beregnet omkredse og arealer, målt længder og undersøgt vinkler.
3. årgang har set nærmere på, om “det er helt på månen at bo på Mars?” Med Lego “Build the Change” har de arbejdet med nye bo-former, hvor de blandt andet har brugt deres viden fra matematik. Desuden har de været på , planetløb i Gellerup, fået astronaut-træning og har lavet forsøg med meteorer og kratere.
“Hvad vil du tage med til Mars,” lød det fælles spørgsmål til alle skolens elever. Og svarene viser bredden i, hvad eleverne sætter særligt højt. “Mor” står der på mange af de røde badges, der hænger i skolens vinduer som visuelt tegn på det fælles projekt.
“Mobilen” står der på andre. “En bog”, “vandmelon” svarer andre – mens én har et særligt øje for planetens udfordringer og skriver “ilt”…
