- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Åbning af Ildpladsen

Torsdag 17. september åbner Madkiosken ILDPLADSEN, bydelens nye fælles ovn, grill og mødested, og alle er inviteret.
Efter flere måneders arbejde med at idéudvikle, planlægge, bygge, dyrke, male, og teste er vi endelig klar til at præsentere vores nyeste projekt for nabolaget. Kom forbi og oplev ILDPLADSEN: en ovn bygget af genbrugte betonstykker fra området, malet og udsmykket af kunstner Christoffer Bukh sammen med de kreative lokale unge. Et sted bygget af nabolaget, til nabolaget.
Idéen startede med en enkel overbevisning: for at føle en reel tilhørsfornemmelse i byen, har vi brug for flere møder mellem mennesker i det offentlige rum. Sammen med Madkiosken deler vi en vision om et varmere, mere farverigt og mere inkluderende Aarhus: en by, hvor alle føler sig velkomne og frie til at udtrykke sig, også gennem de offentlige rum, de deler, passer på og gør til deres egne. Da vi begyndte at tale med Madkiosken om, hvad der kunne få folk til at bruge den lille bakke på Dortesvej 35A, var mad et naturligt sted at starte: et redskab til at skabe fællesskaber og møder mellem mennesker.
Få ting skaber varme og samhørighed som ild-ovnen. Ovnen har spillet en vigtig rolle i mange kulturers historie, hvor den engang fungerede som et socialt mødested, hvor familier bragte deres dej hjemmefra for at få den bagt i landsbyens ovn. Den tradition findes stort set ikke længere, men lysten til at samles om mad gør. Det bringer stadig mennesker sammen og inkluderer alle. Det er det, der har inspireret os til at skabe ILDPLADSEN.
Se ILDPLADSEN som en form for “byens møbel”, noget der, udover sin funktion, vækker opmærksomhed og forhåbentlig inspirerer både unge og ældre til at se muligheder, hvor andre ser en blindgyde. “Ildpladsen” består af et stort udendørs ovn- og grillområde, bygget helt efter konceptet “Lost and Found in Gellerup”: fundamentet er lavet udelukkende af efterladte betonelementer, og resten af andre materialer fundet i området.
Madiosken byder på mad og drikke, mens vi fejrer åbningen sammen. På menuen: Sensommergrill med friskbagt brød med ost, bagt i vores nye udendørsovn serveret med sensommergrøntsager fra Peters Gartneri. Altsammen grilles i vores nye udendørsgrill og serveres med blommeketchup.
Drikkevarer kan købes hos Madkiosk.
Der kræves ingen tilmelding, du møder bare op! Fra kl. 15.00 til 20.00 på Dortesvej 35A, Brabrand, 8220.















