- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Aktivismen i Gellerups byrum

I forbindelse med Gellerup Museums udstilling ”Aktivisme – en ansamling” vil kunstplatformen Sigrids Stue på torsdag kl. 17.00 fortælle om deres måder at indgå i og præge det lokale, offentlige rum. Sigrids Stue vil blandt andet præsentere deres åbne og inviterende nyttehave og samarbejdsbaserede projekt Bymarken. Med udgangspunkt i de to projekter vil de fortælle om deres arbejde, der foregår langsomt og forhandlende i det offentlige rum.
Arrangementet foregår ved Sigrids UdeStue, der ligger nord for Nordgårdhallen.
Om Sigrids Stue kunstplatform:
Sigrids Stue er en samarbejdsbaseret kunstplatform baseret i Gellerupparken i Aarhus DK.
Vi indgår i og initierer både lokale, nationale og internationale kunst- og researchprojeker, byrumsprojekter, bogudgivelser og tværfaglige samarbejder.
Sigrids Stue fokuserer på det offentlige byrum og vi forholder os kritisk, undersøgende, visuelt og producerende til den omfattende byudvikling, som foregår i Gellerup.
Vi arbejder ud fra en aktiv og kunstnerisk tilstedeværende praksisform i den lokale hverdag.
Sigrids Stue arbejder involverende, rumligt og æstetisk med blandt andet at skabe sociale byrum, værker og projekter i det offentlige rum. Det sker i både tegning, model og i 1:1.
Sigrids Stue er lokaliseret i en lejlighed på 3. sal i det almene boligbyggeri, en nyttehave mellem blokkene samt i Sigrids UdeStue, som er et intervenerende kunst -og byrumsprojekt.
UdeStuen består blandt andet af ombyggede mandskabsvogne og containere samt et inviterende
udeområde. Her finder man blandt andet Nyttehaven, Plantesanatoriet, Sten-Sti-Dige og meget mere.















