Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Aquathlon i Gellerupbadet

2. maj kl. 14:00 - 18:00

Lørdag d. 2. maj fra kl. 14 til 18 bliver Gellerupbadet centrum for en forholdsvis ny idræts-disciplin, aquathlon.

Det minder om triathlon, der kombinerer svømning, løb og cykling. Men i aquathlon dropper man cyklingen og nøjes med svømning og løb.

Deltagerne begynder med at hoppe i vandet for at svømme 250, 500 eller 1000 meter. Og derefter skifter man tøj og snører løbeskoene og løber den 10-dobbelte distance omkring Gellerupbadet – altså 2,5, 5 eller 10 kilometer.

Man kan deltage i aquathlon enten som enkeltperson eller som familie eller vennegruppe.

Fra kl. 14.00 er der ankomst til svømmehallen, og derefter følger en kort briefing, inden det kl. 14.30 går løs i svømmehallen. Der startes med den længste distance og afsluttes med den korteste. Asger Nygaard forventer, at de fleste børnefamilier vil være i den sidste gruppe.

Derefter skiftes der hurtigt tøj, og deltagerne begiver sig ud på løberuten.

Det koster 35 kr. at deltage. Du kan tilmelde dig via dette link.

Detaljer

  • Dato: 2. maj
  • Tidspunkt:
    14:00 - 18:00