
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Gud Bevare Danmark
23. april kl. 17:00 - 20:00

”Gud Bevare Danmark” smadrer illusioner og stiller de svære spørgsmål:
Hvem er du, når samfundet siger, du ikke hører til? En rå, ærlig og musikalsk fortælling om identitet, racisme og loyalitet. Det er ikke underholdning. Det er en nødvendighed.
HANDLING Følg Mansurs rejse fra barn til voksen i et Danmark, der både favner og frastøder. Som søn af palæstinensiske forældre kæmper han for at finde sin plads mellem to verdener. Mansurs historie væves sammen med aktuelle begivenheder, der ryster hans fundament og tvinger ham til at konfrontere spørgsmål om loyalitet, tro og nationalitet.
Manuskript & Iscenesættelse: Chadi Abdul Karim
Medvirkende: Chadi Abdul Karim & Nikolaj Rosengreen
Lysdesign & scenografi: Stine Fumz
Musik: Nikolaj Rosengreen
Varighed: 50 minutter.
Forestillingen efterfølges af ærlig dialog med skuespilleren og gæster, hvor vi deler refleksioner om forestillingen.
Efter forestilling og samtale samles vi om et let aftensmåltid.
Alle er velkommen og det er gratis at deltage – Husk at reservere en billet via linket her.
Gud Bevare Danmark er produceret af AIWA AIWA i samarbejde med Fredens Hus. Forestillingen er støttet af Gellerup Kulturmidler og Gellerup Art Factory.