Løb Mellem Husene

Snør løbeskoene – eller hop i gåskoene – og vær med, når vi igen i år fylder Gellerup og Toveshøj med god energi, fællesskab og glade kilometer.
Lørdag den 19. september 2026 kl. 12.00 inviterer vi til det traditionsrige oplevelsesløb for alle aldre og tempi. Tag familien, naboen, kollegaen – eller bare dit gode humør – med, og oplev Aarhus’ grønneste bydel fra en helt ny vinkel.
Løb Mellem Husene er mere end et løb – det er en festdag og et fællesskab i bevægelse.
Her handler det ikke om tid og placering, men om at være med. Om at opleve, grine og bevæge sig sammen!
RUTERNE
Du kan vælge enten at gå eller løbe one mile (1,67 km) eller 5 km. Rundt på ruterne er der underholdning og overraskende indslag. Begge ruter går gennem den nye, smukke bypark.
Her finder du ruterne til one mile og 5 km.
UNDERHOLDNING PÅ RUTEN! ⭐️
I år har vi skruet endnu mere op for underholdningen og overraskelserne ude på ruten til at holde stemningen oppe og give motivation og godt humør undervejs.
Vi står klar til at give børn og voksne en oplevelse lidt ud over det sædvanlige!
Følg med på Facebook, hvor vi løbende annoncerer programmet!
ARRANGØR:
Brabrand Boligforening, Aarhus Kommune og Det Boligsociale Hus. Løbet afvikles i samarbejde med Kultursamler, Aarhus 1900 Atletik og Løb og DGI Østjylland.
PRAKTISK INFORMATION:
Start- og målområde
Start og mål finder du på Trille Lucassens Gade 46, som ligger i den sydlige ende af byparken.
Adressen er: Trille Lucassens Gade 46, 8220 Brabrand.
Startnummerudlevering og bagageopbevaring
Startnummerudleveringen er åben i tidsrummet kl. 10.30-11.30 på løbsdagen. Kom i god tid.
Sted: Ved start- og målområdet, Trille Lucassens Gade, 8220 Brabrand.
Parkering og offentlig transport
Bil: Blixens Parkeringshus Inger Christensens Gade 47-51, 8220 Brabrand (470 GRATIS pladser).
Bus: Bus 4A går direkte til døren – stå af ved stoppene ”Verdenspladsen” eller ”City Vest/Tinesvej”. Bus 15 og 6A stopper også tæt ved Trille Lucassens Gade. Stå af ved stoppet ”Globus1”.















