Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Sommer Sjov i byparken

8. juli kl. 11:00 - 16:00

6 skønne onsdage i skolernes sommerferie 2026 for både børn og voksne i
hjertet af Gellerup.

Fællesskab og Popcorn
I år er det tredje år i træk, at Kultur Samler har Sommer Sjov i Gellerup. Vi er som altid i
Byparken ved Tankstationen (ved siden af Kløverskolen), hvor vi har hoppeborge, analoge
lege og spil, ballonmand, ansigtsmaling og kreaværksted. Vi serverer gratis kaffe, the,
saftevand og popcorn. Det er hver onsdag i skolernes sommerferie 2026, og vi er der fra
11:00 til 16:00. Det er gratis at deltage, og det koster ikke noget at være med.

Musik og Leg
Igen i år har vi en pavillon med forskellige musikalske indslag. Vi får besøg af børnemusik i
form af Skrallebang, Gamle Danske Dyrefabler og Eventyr Verden Rundt. Vi har DJ med
live saxofon og perkussion. Der er noget for både børn og voksne – og trænger man til at
slappe af og få en pause, så har vi placeret liggestole i området, så man kan få en slapper
i solen. Vi medbringer masser af analoge lege og spil samt fod- og basketbolde, der kan
bruges på boldbanerne ved siden af.

Fællesskab
Sommer Sjov i Gellerup 2026 er blevet til via et skønt samarbejde med Brabrand
Boligforening og A. Enggaard. Vi har modtaget støtte fra Aarhus Kommune Gellerup
Kulturmidler Den Store Pulje samt Per og Lise Aarsleffs Fond, Østifterne, Frimodt-Heineke
Fonden, Nordea-Fonden og Aarhus Stiftstidendes Fond

DET PRAKTISKE
Hvad: Sommer Sjov i Gellerup 2026
Hvornår:  onsdag den 1. 8. 15. 22. 29. juli og 5. august fra 11:00 til 16:00
Hvor: Trille Lucassens Gade, Byparken/Joobs Have ved Tankstationen i Gellerup, Aarhus
Pris: Gratis entré – alle er velkomne

Detaljer

  • Dato: 8. juli
  • Tidspunkt:
    11:00 - 16:00

Arrangør

Sted

  • Byparken Joop Have
  • Karen Blixens Boulevard 23
    Brabrand, 8220
    + Google Maps