“Vi er rigtig glade for at starte baba op i Aarhus og til at komme i gang med rekruttering af nye fantastiske frivillige til fællesskabet i baba.” Det skriver baba, som er et projekt, der går ud på at styrke fædres deltagelse i børns liv, på deres hjemmeside.
Nanna Kold, der er familiemedarbejder i Det boligsociale hus i Gellerup/Toveshøj, bliver koordinator i baba-Aarhus, og Nanna ser ligeledes frem til at få et hold engagerede fædre fra Aarhus med ind i indsatsen og udtaler:
“Vi ved, vi har mange engagerede, seje fædre i Gellerup. Med baba kan vi få deres ressourcer endnu mere i spil. Vi glæder os meget til den omvendte dialog-tilgang, for det virker som en indlysende god måde at styrke samarbejdet og forståelsen mellem fædrene og systemet.”
Ønsker du at være deltager eller på anden måde være involveret i baba-Gellerup, kan man kontakte Nanna på: nako@bbbo.dk, 20898746.