Ellehøjskolen imponerer eksperterne i den århusianske skoleverden. Da skolens afgangselever i sommer gik til eksamen, klarede de sig især i matematik betydeligt bedre end tidligere. Resultaterne viser, at skolens såkaldte løfteevne ligger over forventning.
Socialøkonomisk løfteevne. Det lyder lidt teknisk, men det er en sammenstilling af elevernes præstationer med deres socioøkonomiske baggrund. Altså elevernes baggrund, forældrenes uddannelsesniveau, indkomst osv.
Her er skolerne selv til eksamen: Hvor godt formår de at løfte elevernes faglighed, når man tager deres baggrund i betragtning?
Her imponerer Ellehøjskolen de faglige eksperter i Børn og Unge-forvaltningen i Aarhus, hvor man betegner skolens resultater som ”meget tilfredsstillende”.
Hvor skolen tilbage i årene 2019-21 havde store problemer med at leve op til forventningen i form af ”socialøkonomisk reference”, er det de sidste år gået gradvist bedre – og i sommeren 2024 har der for alvor været noget at glæde sig over:
Mens forventningen ville være, at Ellehøjskolen kunne løfte elevernes faglighed til et gennemsnit på 6,3 ved afgangsprøverne, blev karakter-gennemsnittet på skolen endnu højere: 6,6.
Målt i forhold til løfteevnen hos de øvrige folkeskoler i Aarhus ligger Ellehøjskolen på en femteplads – pænt foran Brabrands øvrige folkeskoler, Sødalskolen og Engdalskolen, viser en rangliste udarbejdet af tænketanken Cepos.
Særlig stor fremgang i matematik
En gennemgang foretaget af Børn og Unge viser, at det især er i matematik, at afgangseleverne på Ellehøjskolen har klaret sig betydeligt bedre end forventet. Her fik eleverne gennemsnitligt en karakter, der lå 0,8 karakter-points højere, end man kunne forvente.
Skoleleder på Ellehøjskolen, Helle Mønster, betegner resultaterne i matematik som ”helt vildt flotte”. Hun mener, at årsagerne til den store fremgang især ligger på tre områder, hvor skolen aktivt har forsøgt at forandre måden at undervise på:
”Jeg tror, at det begynder at slå igennem, at vi arbejder med co-teaching i matematik, hvilket betyder at der er to matematiklærere i fire ud af de fem ugentlige matematiktimer. Det betyder jo, at man meget nemmere kan møde børnene, hvor de er, når der er to undervisere til at forklare tingene,” siger hun.
Grafikken viser, hvordan afgangseleverne på Ellehøjskolen klarede sig ved eksamen i de forskellige fag i juni 2024. Den første kolonne viser deres karaktergennemsnit, mens den anden kolonne viser den forventede karakter ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund. Forskellen mellem de to tal er opgjort i tredje kolonne – den såkaldte løfteevne der er i de fleste tilfælde er positiv. Yderst til højre kan du sammenligne tallene med gennemsnittet for elever i hele Danmark. Grafik: Aarhus Kommune.
En anden vigtig faktor, vurderer hun, er, at skolen i flere år har haft fokus på sproget i matematik – hvor man øver eleverne i at tale fagsprog frem for hverdagssprog.
”Det har vi arbejdet med de sidste fire år. Det er utrolig vigtigt, at eleverne forstår de begreber, der bruges, når de læser matematik-opgaven igennem og de kan bruge fagsproget når der tales om matematik i undervisningen. Det har også betydning for, hvordan de klarer sig til eksamen.”
Det tænkende klasselokale
Som en tredje faktor fremhæver Helle Mønster den måde, underviserne i matematik-fagteamet arbejder sammen på. De mødes jævnligt og diskuterer praksis-fortællinger – altså dele af undervisningsforløb, hvor underviserne skiftes til at fremlægge pædagogiske, didaktiske overvejelser.
”Jeg kan høre, at reaktionerne fra matematiklærerne ofte er, at de drøftelser betyder, at de reflekterer over egen praksis sammen med andre og det har betydning for, hvordan de tilrettelægger de næste forløb i matematik,” fortæller hun.
Endelig oplever hun, at klasserne har stor glæde af ”det tænkende klasselokale”, der er indrettet uden møbler – men med seks whiteboards, hvor eleverne i grupper kan arbejde med matematik-opgaver.
”Der er ikke en bestemt måde, de skal opstille stykkerne på. Det handler om regnestrategier, hvor børnene skal kunne fortælle, hvordan de når frem til ( væk med dette: et bestemt) facit. Det gør altså bare en forskel for nogle elever, at de ikke skal leve op til nogle firkantede regler for, hvordan det skal gøres.”
I gang med projektbaseret læring
Også i dansk-timerne har skolens fagteams sat ekstra fokus på fagsproget:
”Det er bare en vigtig forudsætning for, at eleverne forstår hvad vi snakker om, at de kan fagbegreberne,” understreger hun.
Kritikere vil nok sige, at de vil se, at I kan levere tilsvarende resultater over en årrække?
”Ja, selvfølgelig. Det er jo ikke sådan, at vi bare kan løfte eleverne dobbelt så meget næste år. Men det afgørende er, at vi som minimum løfter dem til det forventelige niveau – og derudover helst bringe dem over det niveau. Det er det, vi går efter,” svarer hun.
Hvad betyder de her resultater for stemningen blandt skolens personale?
”Lærerne bliver jo glade, når de kan se, at de lykkes med eleverne. Nu er de mest optaget af, at vi på skolen er i gang med projektbaseret læring – og hvad det egentlig er, den pædagogiske metode kan gøre for børnenes læringsmotivation. Og det kan også noget!”
Ellehøjskolens elevers gode resultater ved afgangsprøverne i sommer betyder i øvrigt, at de nærmer sig landsgennemsnittet. Gennemsnit af de obligatoriske prøver lå på Ellehøjskolen på 7,0, mens det på landsplan lå på 7,4.
På vej mod Kløverskolen
I august 2025 bliver Ellehøjskolens elever en del af den nye lokale skole i Gellerupparken, Toveshøj og Bispehaven, der har fået navnet Kløverskolen.
Skolen får en særlig pædagogisk profil, projektbaseret læring. Det betyder, at alle børn og unge fra 0.-9. klasse arbejder sammen og alene med projekter, hvor de undersøger virkelige problemstillinger, udvikler og formidler deres produkter til et publikum. Undervejs får de feedback og tid til refleksion med lærere og pædagoger.
Som nævnt er Ellehøjskolen i dette skoleår gået i gang med at afprøve projektbaseret læring. Det første fire-ugers forløb afsluttes i disse dage på skolen.
