69 procent af alle børn og unge har været udsat for en krænkelse eller noget andet ubehageligt på nettet. Og antallet er stigende. Det fortæller konsulent hos Børn og Unge i Aarhus, Anne Sofie Rasmussen. Her fortæller hun, hvad du kan gøre som forælder. Først og fremmest: Tal med dit barn.
For mange børn og unge er sociale medier en helt naturlig og uundværlig del af hverdagen. Men prisen kan også være høj og stærkt ubehagelig: 69 procent af alle 9-17-årige har været udsat for en krænkelse eller noget andet ubehageligt på nettet inden for det seneste år. Og antallet er stigende.
Det fortalte konsulent hos Børn og Unge i Aarhus Kommune, Anne Sofie Rasmussen, da hun forleden i Samlingshuset i Gellerup fortalte om, vi som voksne skaber robuste børn, når det gælder deres digitale liv.
Samvirket i Gellerup og Toveshøj havde inviteret til kvartalsmødet i Samvirket, hvor “digital dannelse” stod på dagsordenen.
Og den daglige brug af sociale medier – og lysten til også selv at dele billeder og videoer på nettet – har de ikke fra fremmede, konstaterede Anne Sofie Rasmussen i sit oplæg. Det har vi selv lært dem.
“Mange af vores børn og unge har fået delt billeder på sociale medier, nærmest fra før de blev født. Og de kopierer og spejler sig jo i os, voksne. Den generation vi har nu, kender ikke en verden uden sociale medier,” sagde hun.
Snapchat, TikTok og Youtube er nogle af de platforme, der bliver brugt allermest. Millioner af beskeder og videoer bliver publiceret hvert minut. Og danske teenagere er blandt de mest produktive.
Og det er vanvittig meget indhold, man som bruger kan møde derude.
Anne Sofie Rasmussen havde mange gode råd til de mange forældre i lokalet – blandt andet om at hjælpe børnene med privatindstillingerne på telefonen, forstå grænser for deling af socialt indhold – men først og fremmest: At tale med sine børn.
Hårdt at blive udelukket fra online-fællesskaber
Når eksperterne spørger forældrene, om de snakker med deres børn og unge om det, de laver online, så svarer de ofte bekræftende. Men vi er ikke helt i mål, sagde konsulenten fra Børn og Unge.
“Når vi spørger forældrene, hvorfor de ikke snakker mere med deres børn om det, får vi som regel svaret, at det er skjult for forældrene, hvad det er, der foregår. Det er jo børnenes private rum, og det at kigge med kan føles, som om man går lidt for meget ind i deres privatsfære,” forklarede hun.
“Omvendt har vi nogle børn og unge, som når vi spørger dem, ret tydeligt siger at de godt vil ha´, at deres forældre spørger dem noget mere om det, de laver. Men de unge har også et ønske om, at forældrene skal vise forståelse og ikke over-reagere, når de fortæller, hvad det er, de oplever,” sagde hun.
“For det kan hurtigt komme til at lyde voldsomt i voksnes ører, og de unge er bange for at få en eller anden straf, der hedder, at så skal du bare ikke være på Snapchat længere. Men så bliver de ekskluderet fra nogle meget stærke fællesskaber.”
Derfor pointerede hun, at vi som forældre virkelig må prøve at forstå, hvad det betyder for børnene at være på de sociale medier, før vi forsøger at udelukke dem fra det.
Delingskulturen
Privatindstillinger på telefonen er vigtige at få styr på – især hos de yngste klasser i skolerne. Anne Sofie Rasmussen fortalte om stigende problemer med børn, som på sociale medier får henvendelser fra voksne, de ikke kender. Derfor er det vigtigt at få indstillet telefonerne, så det ikke kan lade sig gøre.
Omvendt er det helt naturligt at ha´ venner online, og derfor bør forældrene bakke op om, at børnene deltager i online-fællesskaber, understregede hun. Men kulturen hvor man deler billeder og videoer af sine venner – dén er der grund til at at snakke om:
“Delingskulturen er helt sikkert en af hoved-problemstillingerne. Når jeg bliver kontaktet af en skole, er det tit fordi, der er blevet delt et billede eller en video, som har skabt uro,” sagde Anne Sofie Rasmussen.
Det er blevet helt normal adfærd, at man deler billeder af hinanden, men det er nødvendigt at stoppe op og snakke om, hvad reglerne og grænserne er for, hvad vi må dele af hinanden.
“Det er her, vi kan se nogle børn og unge mennesker komme rigtig galt afsted, hvis de for eksempel har delt nøgenbilleder, måske nærmest børne-pornografi, terror-materiale eller noget andet meget voldsomt indhold. De er vant til at dele informationer med hinanden, men de tænker ikke nødvendigvis over konsekvenserne. Det skal vi lære dem!”
Hun understregede, at det ofte kan være svært at svare helt præcist på, hvad man må dele. Derfor giver det mening at anvende enkle regler – blandt andet at man altid skal ha´ samtykke fra dem, der er på billederne.
“Vi snakker rigtig meget om “god stil” med de yngste, når man gerne vil dele billeder eller filme hinanden. Og når vi kommer op i de ældre aldersgrupper, handler det meget om grænser. Egne grænser og hvordan man respekterer andres grænser.”
Sextortion er blevet mere udbredt blandt drenge
Sextortion er et begreb, der er begyndt at fylde en del i politiets arbejde. Det betyder, at man bliver presset til at dele intim-billeder eller nøgenbilleder af sig selv.
“Det er desværre en stigende problemstilling. Det starter typisk med, at man er gode venner eller kærester online, og så deler man lidt private hemmeligheder – og så lige pludselig klapper fælden. Så er der nogen, som vil ha´ noget ud af dig,” forklarede hun.
“Så bliver der måske delt et enkelt intimbillede og så lidt mere – og så bliver man afpresset: Hvis du ikke vil ha´, at jeg viser det her til alle dine venner, så skal du betale et eller andet til mig. Det hedder sextortion, og det er desværre blevet meget udbredt.”
“Tidligere så vi det rigtig meget hos pigerne, men i det sidste års tid er det faktisk drengene, som oftest er udsat for sextortion. Det kan være meget skamfuldt og enormt svært at gå til en voksen, hvis man har været udsat for det her, så derfor er det vigtigt, at vi snakker med den brede børne- og ungegruppe om det.”
Perfekthedskultur og kunstig intelligens
Anne Sofie Rasmussen opfordrede i det hele taget til, at man taler med børnene om de negative sider ved daglig brug af de sociale medier. Det gælder for eksempel den såkaldte perfektheds-kultur, hvor vi konstant sammenligner os selv med hinanden, når vi er på sociale medier.
“Det er især noget, der fylder enormt meget for vores unge piger, og det bør man som voksen også tale med de unge om,” sagde hun.
I det hele taget er det vigtigt, at børn og unge både derhjemme og i skolerne træner i kritisk tænkning, så de bliver mindre sårbare over for indhold, de møder online, understregede de.
“Man kan gøre meget med privatindstillingerne på telefonen, men man kan ikke gøre alt. Især er algoritmerne på de sociale platforme skyld i, at chancen for at komme ned ad en vej, som ikke er særlig heldig, er forholdsvis stor. De er med til at fastholde os, for eksempel på Youtube. Vi bliver præsenteret for mere og mere spændende indhold, så vi bliver hængende. Og spændende indhold er desværre også ofte mere voldeligt, voldsomt, mere ekstremt!”
Hun opfordrede derfor til, at man er bevidst om, hvad algoritmerne betyder, og at man en gang imellem renser sin personlige søge-historik.
“Algoritmerne har gjort det nemmere at falde i det, vi kalder et digitalt kaninhul, hvor man bare kommer længere og længere ned i det her mere ekstreme indhold, som man måske i starten syntes var interessant og sjovt. Men lige pludselig er man fanget i noget rigtig mørkt.”
Anne Sofie Rasmussen understregede, at de fleste unge i Folkeskolen får deres nyheder fra sociale medier, og derfor er de endnu mere sårbare over for misinformation og det, man kalder fake news.
Børn kan se billeder og videoer, som er svære at få ud af hovedet igen, og det er med kunstig intelligens, AI, blevet betydelig lettere at producere indhold, som ser troværdigt ud.
“Vi har fået AI, der på den ene side er en kompetence, som vi skal lære vores børn og unge, men som også har gjort den her verden meget mere kompliceret. Så når vi siger til vores børn og unge, at de skal være kritiske over for det, de møder på nettet, så er det også i praksis blevet sværere,” sagde hun.
