Sigrids Stue, som har haft adskillige udenlandske gæstekunstnere til at bo og virke i Gellerupparken, har nu til hensigt at prøve at stimulere det lokale kunstnermiljø. Filosofien er, at der må være mange lokale kreative kræfter, som blot venter på at blive opdaget og indgå i et miljø.
På et møde i Gellerup Museums lokaler tirsdag aften er fremmødet imidlertid tyndt. Kun kunstneren Elina Cullen er mødt frem. Snakken går henover bordene, og man enes om at lægge hovedet i blød om diverse events, hvor folk kan deltage.
Det konkluderes, at lokalt har eksempelvis arbejdet med Dialogbænkene vist, at det er muligt at engagere lokale mennesker i kreative aktiviteter, og en konklusion ved mødet er, at netværket gerne vil have kontakt til alle, der opfatter sig som kunstnerisk begavede.
Kontakt via www.sigridsstue.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.