Helhedsplaner

Gellerup har både en fysisk helhedsplan, og en boligsocial helhedsplan som er gældende fra 2022 til 2026.

Den fysiske helhedsplan skaber massive fysiske forandringer for nuværende og nye beboere i Gellerup. Der er anlagt nye veje, bygget Sports- og kulturcampus med Samlingshus og bibliotek, etableret bypark, og opført nye boliger. En del er gennemført og meget er endnu på vej. Planen gennemføres i et samarbejde mellem Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune. Midlerne stammer fra Landsbyggefondens (dvs. indbetalte huslejekroner fra almene lejere), Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune. Læs mere: www.helhedsplangellerup.dk

Den boligsociale helhedsplan i Gellerup-Toveshøj har fokus på at styrke beboere, fællesskaber og lokalområdet, gennem sociale indsatser. Målet er at Gellerup og Toveshøj er et godt sted at bo, leve og arbejde.

Det Boligsociale Hus ligger i hjertet af Gellerup. Her møder vi mennesker, hvor de befinder sig i livet. Vi bygger bro mellem mennesker. Vi favner både børn, unge, voksne, og familier. Vi tænker i helheder og samarbejder. Vi tror på, at alle har drømme og ressourcer at bidrage med til eget liv og omgivelser. Vi tror på, at vi i fællesskaber kan styrke både den enkelte og lokalsamfundet.

I Det Boligsociale Hus arbejder vi med fire indsatsområder:

Børn og unge får et fagligt løft

Der er fokus på at give børn og unge et fagligt løft gennem aktiviteter for både børn, unge og forældre. Det sker når forældre mødes til dialogaftner om fx ordblindhed og uddannelsesvalg eller når Ungerådet tager initiativ til events og styrker ungefællesskaber i området. Vi har følgende aktiviteter inden for området:

  • Den gode skolegang, Ungeråd, Læringscafé, brobygning til fritidsliv og uddannelsesvejledning.

Flere beboere kommer på arbejdsmarkedet

Der er fokus på at flere unge og voksne tilknyttes arbejdsmarkedet. Det sker når voksne motiveres og inspireres til job inden for sundhed gennem deltagelse i SOSU-banden, eller unge får individuel støtte til at afklare kompetencer og få job i fx byggebranchen. Vi har følgende aktiviteter inden for området:

  • Jobskabelse i renovering og byggeri, beskæftigelsesmentor, sundhed+beskæftigelse+fællesskab og fremskudt beskæftigelsesindsats.

Tryghed og positive fællesskaber styrkes

Der er fokus på at styrke trygheden og de positive fællesskaber i området. Det sker når fædrenetværket styrker egne og fællesskabets evne til at håndtere udfordringer med fx psykisk sårbarhed eller generel utryghed i området og når unge får deres første lommepengejob, der gør dem klar til selv at søge og varetage fritidsjob. Vi har følgende aktiviteter inden for området:

  • Fædrenetværk/baba, Lommeguld og Junior Rangers samt Samvirket.

Fællesskaber og aktiv deltagelse i samfundet styrkes

Der er fokus på at flere er en del af fællesskaber og deltager aktivitet i samfundet. Det sker når frivillige støttes til at drive en forening og lave lokale aktiviteter, når der fortælles positive historier om forandringer i området, eller når bydelsmødrene klædes på at være trivselsagenter i området. Vi har følgende aktiviteter inden for området:

  • Netværksskabende aktiviteter, bydelsmødre, kommunikation og beboerrådgivning.

 

Det boligsociale team holder til i Det boligsociale hus på Karen Blixens Boulevard 23, 1. sal.

Se de boligsociale medarbejdere her: https://www.bbbo.dk/om-os/boligsociale-medarbejdere/

Besøg vores Facebook-side her.

Læs mere i den boligsociale helhedsplan for Gellerup-Toveshøj 2022-2026.

 

Nyt om helhedsplanerne

Ejerlejligheder til en million

Ejerlejligheder til en million

Hvis Gellerupparkens beboere følger afdelingsbestyrelsens anbefaling, så vil blok B4 på Gudrunsvej 42-50 bliver solgt som ejerlejligheder. De vil blive udbudt til priser, som stiger med højden, så en 100 kvadratmeter stor lejlighed vil kunne købes for mellem 900.000...

Vil du hjælpe Allan Fisker med kasserne?

Vil du hjælpe Allan Fisker med kasserne?

Klunseren Allan Fisker er igen parat til at fylde en container med gode genbrugsting til et børnehjem i Riga - men han vil gerne have hjælp til det store arbejde. Frivillige kan hjælpe fredag og lørdag. Fredag ankommer en 45 fods container på Gudrunsvej 76 - det er...

Blå blokke og beboerbekymring

Blå blokke og beboerbekymring

Det hjalp på fremmødet til informationsmødet om de blå blokke, at der har været gjort en ekstra indsats for at synliggøre mødet. Over 75 beboere var mødt op for at høre, hvad der skal ske i forhold til de såkaldt blå blokke. Det er Bentesvej 1-11 og Lottesvej 10-16....

Stor interesse for mødet om blå blokke

Stor interesse for mødet om blå blokke

Skal de "blå blokke" på Lottesvej 10–16 og Bentesvej 1-11 rives ned og erstattes af nye ungdomsboliger, eller skal de renoveres til ungdomsboliger? Det er emnet, både for infomødet i aften torsdag og for det kommende afdelingsmøde 20. november, hvor der skal...