- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Dronning Margrethe besøger Gellerup
4. juni 2022 kl. 11:00 - 13:00
Der er lagt op til en rigtig folkefest, når Dronning Margrethe lørdag d. 4. juni besøger Gellerup. Cirkus Tværs og Oliven Spejderne optræder, og Bydelsmødrene og de unge i Lommeguld fortæller Dronningen om deres arbejde i lokalområdet.
Fra kl. 11 kan man tage opstilling langs Trille Lucassens Gade. Dronning Margrethe kommer kørende ind gennem Den Gyldne Port og stopper ved den sydlige indgang til byparken. Der bliver udleveret flag til alle, som vil være med til at vinke til Dronningen.
Ved ankomsten spiller Oliven Spejdernes trommekorps, og desuden står cirka 40 drenge og piger fra fodboldklubben ACFC klar til at byde Dronningen velkommen til Gellerup.
Og så fortsætter festen, når Dronning Margrethe efter cirka en time kører videre til nye festligheder i Mindeparken. Der er kage og kaffe til alle, og orkestret vil spille nogle flere numre.