Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Vær med til at udstille kunst i dit lokalområde

2. oktober kl. 16:30 - 18:00

Næste år starter det boligsociale hus i samarbejde med afdelingsbestyrelserne i Gellerupparken og Toveshøj et nyt kunstprojekt op. Det hedder lige nu Gellerup Kunstklub. Projektet går ud på at samle en gruppe beboere som skal være med til at udstille kunst i lokalområdet.

Gruppen bliver præsenteret for en masse forskellige muligheder og skal sammen beslutte hvad der skal udstilles. Vi drømmer også om at beboere selv kan være med til at lave noget af den kunst som skal udstilles.

Alle kan være med! Der er ingen krav om at man ved noget om kunst og kultur, eller at man selv har lavet kunst før. Det eneste vigtige er at man er nysgerrig og har lyst til at være en del af en gruppe som i fællesskab bestemmer hvad der skal udstilles med hjælp fra professionelle aktører.

Er du nysgerrig? Så kom og vær med til vores infomøde, hvor vi fortæller om projektet, og I kan stille alle de spørgsmål I har. Vi vil også rigtig gerne høre jeres tanker og idéer om kunst i vores område.

Om Almene Kunstklubber (AKK)

Projektet Gellerup kunstklub er en del af det landsdækkende projekt Almene Kunstklubber som varer i tre år og foregår i seks almene boligområder i hele landet, nemlig: Taastrup, Holstebro, Folehaven og Lundtoftegade i København, Helsingør og Gellerup.

Projektets vision er: ”at gøre almene beboere til centrale aktører på den danske kunstscene… I modsætning til andre initiativer rykker AKK ikke kun kunst, men også beslutningskraft og kuratering ind i områderne. Kunsten bliver dermed en del af områdernes hverdagsliv, demokratiske strukturer og pluralitet af livsverdener.”

Tid og Sted: onsdag den 2. oktober kl.16.30 i Mellemrummet (ved biblioteket), Karen Blixens Boulevard 23, 8220 Brabrand

Detaljer

Dato:
2. oktober
Tidspunkt:
16:30 - 18:00

Sted

Gellerup Bibliotek
Karen Blixens Boulevard 23
Brabrand, 8220
+ Google Maps