Sjov og alvor i cirkus

Det virker ikke tilfældigt, at Cirkus Tværs har fået sit navn. Her bliver der nemlig krydset grænser. Grænser mellem sjov og alvor, ung og gammel, etniske danskere og mennesker af anden etnisk herkomst.
Da Deres udsendte medarbejder træder ind i cirkus ca. en halv time før forestillingen skal begynde, er stemningen allerede elektrisk. Bandet og artisterne øver, to små drenge tager med store smil imod de gæster, der langsomt begynder at sive til, og selvfølgelig er der også, som i ethvert cirkus med respekt for sig selv, en popcornsmaskine.
Cirkus som socialt projekt
Joop Poelman er daglig leder af Cirkus Tværs, og så er han klovn. Han mener, at cirkus er en god måde,at hjælpe børn og unge med sociale problemer på.
”I en cirkus er der så mange funktioner, at du automatisk øver en masse ting, du skal lære. Det gode ved cirkus er også, at du lærer om service. Der kan sidde 80 mennesker i salen, og så er du nødt til at gå på, selv om du måske ikke lige gider.”
Selvom kvaliteten af numrene skal være i top, er cirkus værktøjet, mens det sociale er målet. 
”Vores mål er at lave nogle børn, der klarer sig lidt bedre. Lære dem noget, så de får nogle flere muligheder.”
Integration og venskab gennem cirkus
Det er dog ikke kun den sociale arv, der skal brydes. Også skellet mellem danskere og indvandrere bliver krydset.
”Vi har jo en meget blandet gruppe nu. Både piger og drenge, etniske danskere og børn af anden etnisk herkomst – arabere, somaliere, tyrkere osv. Når man bor i Danmark, skal man jo gerne møde de mennesker, der bor her.”   
Mohamed Ali el Chatle, der har palæstinensiske rødder, er sytten år og har været artist i Cirkus Tværs i de ni. Han synes, en af de bedste ting ved cirkus er vennerne.
Idet han siger dette, kommer en lyshåret dreng og stikker ham et ordentligt smækkys på kinden.