Antallet af børn, der skal busses ud af deres lokalområde for at gå i skole, falder og falder. For fire år siden gjaldt det 137 skolestartere, men efter sommerferien er det kun 40 nye børn, der skal krydse skolegrænserne.
Børn- og ungerådmand Bünyamin Simsek bruger tallene til at sige:
"Jeg arbejder for, at vi skal udfase ordningen med at henvise elever. Det går heldigvis den rigtige vej."
Der er dog langt flere end busbørnene, der har behov for sprogstøtte, men det samlede tal falder også. Antallet af børn med dansk som andetsprog, der screenes før skolestart, ligger ret stabilt på godt 500 børn, men antallet af børn med sprogstøttebehov falder markant: fra 411 til 312. De fleste børn med behov for sprogstøtte kan blive på deres egen skole, men hvis der er mere end 20 procent af dem på en årgang, skal børnene spredes til andre skoler.
Hvor meget hjælper det?
Men hvor meget hjælper det egentlig børnene, at de får sprogstøtte og måske bliver henvist til en anden skole? Det har der været mange udlægninger af, især omkring busbørnene. Dilemmaet har været, at nok får de en fremgang i fagligheden, men man ved ikke, om den kun skyldes, at de er henvist til en anden skole. Samtidig er der negative konsekvenser af, at skolen befinder langt væk, både for eleverne og for forældrene. 
En treårig undersøgelse skal nu gå i dybden med disse spørgsmål: Hvad er effekten? Ikke bare på fagligheden, men også fællesskaber og relationer, trivsel og så videre.
TrygFondens Børneforskningscenter skal gennemføre undersøgelsen med faglig sparring fra ledere, pædagoger og lærere i Børn og Unge i Aarhus Kommune.