Eiden er en kulturel begivenhed, som prægede Gellerup i sidste uge. Den finder sted hvert år efter Ramadan-måneden. Alle muslimer verden over holder denne hellige begivenhed. Eiden varer tre dage, og her fejrer man fastens afslutning.

Eiden svarer i dansk kultur til de tre-fire første i dage i juleferien, hvor der holdes lille juleaften, juleaften, første og anden juledag med familie og tætte venner holder af.

Eiden er et symbol på sammenhold og medmenneskelighed, idet det er vigtigt, at muslimerne er sammen med familie og venner for at fejre, at nu er den hellige måned godt endt. Tiden er kommet til at tilgive hinanden og at være tættere knyttet til Gud og til hinanden.

Den første dag går med at være sammen med ens tætte familiemedlemmer. Der lægges ud med at stå tidligt op og spise varmt mad. I den kurdiske kultur spises traditionspræget følgende måltid om morgen: ris (ovenpå risen er der lagt kød, mandler og rosiner), kylling abrikossuppe (på kurdisk maragai qasi), bønnesuppe (maragai fasuliya). Efterfølgende er der tid til at hygge og besøge familie, venner og naboer.
Der er mange, der siger, at selve Ramadanens betydning/budskab og hvad det vil sige at være fastendende samt det at tænke på verdens mange fattige mennesker bør efterleveres også efter Ramadanen, for med Ramadanen skal enhver muslim tænke på dem der er i sorg og krig og takke Gud for alt det Gud har givet.

Al-Fetr to måneder efter
Al-Fetr vil så forekomme cirka to måneder efter ramadanen, og her er der mange muslimer verden over, som tager på pilgrimsrejse (Hajj). Under selve Al-Fetr er det vigtigt at ofre et lam eller en ko for at vise sin barmhjertighed over for de fattige.
Denne ofring kommer af, at der i biblen (1. Mosebog/genesis) og koranen (Sura 2; Al-Baqara) står, at Abraham (Ibrahim) skulle ofre sin søn, men i sidste øjeblik var der en stemme oppe fra himlen, og Abraham blev stoppet af en engel, der fortalte, at han i stedet skulle ofre et dyr og give dette til de fattige.  

Barmhjertigheden kommer hermed ind i billedet og illustrerer, at man skal hjælpe hinanden uanset, hvor meget den enkelte økonomisk set har. Det behøver ikke at være penge, for det kan være en hjælpende hånd mad eller andet til syge/fattige (i fattige lande) eller det at tale med en, som har brug for at komme ud af sin sorg eller bekymring. Det et tale, give fra sig, økonomisk eller gennem en hjælpende hånd med en er i sig selv en gave.