Om igen. Det er konsekvensen for Globus1, der savner kandidater til det brugerråd, som har indflydelse på aktiviteterne i multihallen. Rådet mødes fire gange årligt og og er i dialog med Globus1 om drift og aktiviter.
Der holdes brugerrådsvalgmøde én gang om året, men inden det ordinære møde var der kun kandidater til to af de tre brugergrupper, der skal være repræsenterede i brugerrådet. Det gælder gruppen for institutioner (Inge Skårup Skov) og gruppen for idrætsforeninger (Thomas Ochsner). Men der manger en kandidat fra de kulturelle foreninger, og der mangler også kandidater til suppleant-poster. Derfor blev valgmødet aflyst, oplyser Jannie Hyllebjerg fra administrationen.
Der skal derfor holdes et ekstraordinært brugerrådsvalgmøde onsdag den 11. november kl. 17-19 i Mødelokale 2. Der er aftensmad til deltagerne.

"Vi opfordrer alle foreninger og institutioner til at indstille kandidater til Brugerrådet," lyder opfordringen fra Jannie Hyllebjerg på vegne af Globus1.
Når hun har nye kandidater i hus, sendes der en liste rundt før det ekstra valgmøde.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.