Et kæmpe brag fik hele nissefamilien til at fare sammen. Bispe skreg i vilden sky, de to nissebørns magiske energifelt blev fuldstændig opslugt af en udladning, ingen af dem før havde oplevet eller troet mulig.
Overnissen ruller sig ud
Rumle havde de færreste nisser set. Mange almindelige nisser tvivlede på hans eksistens, selv om overleveringer fortalte, at Rumle var den mest magtfulde i Nisselandet Langt Borte. Han præsenterede sig ikke, men gik direkte til sagen.
– Nisser i Vest – latterlige vatnisser, endimensionale, fladpandede, skabede, sødladne og glanspapir glinsende, vamle kravlenisser…
Rumle holdt en kunstpause for at få vejret og i det samme begyndte Lille Bispe at pludre begejstret løs. De små babynissefingre var meget tæt på at flå i Rumles skæg. Det var ikke spor sjovt. Mor Mølle lod Bispe kravle rundt på gulvet og der faldt han til ro.
– I har overtrådt de vigtigste og mest fundamentale grundregler, der gælder for nisser. Du, Vesti, distræte og dovne klodrian. Du tog Den Store Bog med på opholdet i Vest, skønt det er strengt forbudt. Du, Mor Mølle, du kan ikke hækle en sokkenisse til en julekalender, men det skal du få lært. Du har ikke holdt ordentlig øjne med dine frække nisseunger.
Den hemmelige zone
Da de brød ind i Det Lynhurtige Nissenets hemmelige zone, som kun de Gamle Nissers Råd har adgang til, blev vi mistænksomme. Nu har vi kortlagt alt. Gelle og Herred, I har misbrugt jeres magiske evner. I har generet menneskene i Vest ved at fjerne vigtige bygninger. I årevis og ved store informationskampagner, der kører i alle menneskemedier fra den første december, har De Gamle Nissers Råd forsøgt at forbedre nissernes image i menneskeverdenen. Nu kan vi begynde forfra.
Ingen nåde
– Men…, begyndte Far Vesti og kom aldrig længere. Rumle affejede ham med en håndbevægelse.
– I straffes i følge Nisseparagraf sytten tusind otte hundrede og syv og fyrre, stykke trehundrede og fjorten afsnit b. Vesti du må fremstille træsko i de næste hundrede år i Nisselandet langt borte.
Knapt var Rumle færdig med sætningen før Far Vesti var forsvundet op i den blå luft med en øredøvende prutagtig lyd.
– Du, Mor Mølle får de næste hundrede år til at lære, hvordan man hækler sokker – og kalendernisser. Rumle fnøs. "Puff" – og Mor Mølle forsvandt.
– I, frække nisseunger… Han vendte sig mod Herred og Gelle, der var skrækslagne. I har ikke vist jer værdige til at være nisser. Derfor skal I straks forvandles til mennesker.
Fortabt i City Vest
Der var fyldt af mennesker i City Vest og Bazar Vest. Alle skulle nå at have købt de sidste julegaver. De fleste var ret stressede, men det gjaldt ikke Helle. Hun var i julehumør og havde forlængst overstået gaveindkøbene. Nu gik hun en tur i området for at være sikker på, at beboerne havde det godt. Hun fik øje på to børn, der så helt fortabte ud. En linje 15 var netop kørt fra stoppestedet på Gudrunsvej. Man så ikke så mange af dem mere. Dels nærmede julen sig og chaufførerne havde fri, men kommunen skulle også spare en hel del penge på busser – penge som man hellere vil have et tog for – et lille let et, ganske vist, men det kostede jo alt sammen.
Vil du hjælpe os
– Hej, jeg hedder Helle. I ser ud til at være kede af det. Hvad er der i vejen?
– Vi er to nisser, der kommer fra Nisselandet Langt Borte. En f* overnisse har lavet os om til mennesker og sendt vores forældre i arbejdslejr, fortalte Gelle.
– Far skal lave træsko og Mor skal hækle sokker, supplerede Herred.
Da børnene så gravalvorlige ud, undlod Helle at grine. Det var ellers det mest naturlige, for Helle havde humoristisk sans og kunne sagtens tåle lidt julesjov.
– Vil du hjælpe os selv om vi har lavet noget shit? Spurgte Gelle.
– Det kommer de fleste mennesker til ind i mellem, men som regel er der altid en løsning. Hvad har I lavet? Spurgte Helle.
– Vi er frygtelig kede af det, sagde Herred, men vi har fået en butik med et gult skilt til at forsvinde…
– Og banken og posthuset, supplerede Gelle.
Det var for meget for Helle. Hun kunne ikke holde masken, men lo så tårerne trillede. Børnene syntes ikke, det var spor morsomt, men de måtte erkende, at det ikke var alle mennesker, der troede på nissers magt, men det kunne man måske ikke bebrejde dem – og dog… det var jo jul.
På børnepsyk?
– Nu skal I se, sagde Helle, da hun var kommet sig ovenpå latteranfaldet. Jeg følger jer lige et stykke på vej til Socialcenter Vest. De er meget dygtige og kan hjælpe jer, uanset hvilke problemer I har.
– Men vi er nisser og kommer fra Nisselandet Langt Borte, fremturede Gelle.
– I har ikke engang nissehuer på, sagde Helle og spekulerede i sit stille sind på, om ikke det var en sag for børnepsyk.
Der stod de foran døren til Socialcenter Vest, to nisser i en menneskeverden og ingen troede på dem. Hvad der var sket med Lillebror Bispe, skænkede de ikke en tanke. Det var deres mindste problem lige nu.
