Tousgårdsladen vil gerne præsentere forskellige kultur-traditioner, og til den ende var der forleden en stor iransk (persisk) nytårsfest i Laden, kaldet Newroz. Det var en supervellykket fest, hvor der blev spist, danset, sunget og fortalt om persisk kulturtradition.
Der var mange frivillige lokale beboere, som var med til at få festen til at lykkedes, og flere af dem bruger beboerhuset til daglig. F.eks. øver Charlie Shahashah Spaarghan og hans band sammen i Laden, og til festen bidrog de med persiske, arabiske og kurdiske rytmer. ´
Newroz betyder ny dag (New = Ny og Roz = Dag). Newroz bliver fejret blandt afghanere, iranere og mange kurdere. Nytårsfesten varer fra den 21. marts til den 4. april – og er også en fest for forårets komme. Faktisk tager man traditionen tro sin nytårsret med ud og spiser i det grønne. Måske skal vi gøre det næste år – godt nytår og velkommen forår!
Forårsbebuder med filthat
Aftenens overraskelse var, da Hajji Firuz – det iranske svar på julemanden – dukkede op og fik alle til at le.
Hajji Firuz er Nowroz’ traditionelle forårsbebuder. Hans ansigt er malet sort, han er klædt i rødt tøj og bærer filthat. Han spiller på en tamburin og synger haji firuze, sali ye ruze ("Det er Hajji Firuz tid, det sker en gang om året").

Toraj Namdarpour, danseinstruktøren Maria Arianfar og Anja Raithel fra beboerhuset Tousgårdsladen havde sammen arrangeret den persiske nytårsfest, som var støttet af Samvirket.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.