Et af Trillegårdens piletræer lagde tirsdag grene til en større flok sjaggere, på flugt fra sult og kulde i deres nordiske hjemlande.
Forsvundet med ét
I det ukendte område så de sig nødsaget til at opretholde et højt beredskab, hvilket afstedkom en stadig udskiftning af vagtposter og rekognosceringsflyvere. Eller med andre ord: der var hektisk aktivitet i det gæstfrie træ. Og gæsterne var ikke af den højrøstede slags. For med ét var de alle igen forsvundet. Uden en lyd.
Er kun her på træk
Sjaggeren er en drosselfugl, i familie med solsorten, men en anelse større. Det er en af de såkaldt invasive arter, idet den kun har ynglet her i landet siden 1960. Til gengæld har den på de 50 år spredt sig kraftigt og er nu kendt stort set over hele landet, fordi den også er begyndt at yngle i haver og parker. Alligevel kender vi den bedst som trækfugl. En vintergæst, der besøger os flokkevis og derved gør opmærksom på sig selv i den tid, hvor de andre flokfugle er over alle bjerge.
Nem at kende En flyvende sjagger er nem at kende på sin energiske flugt og sine hvide "armhuler". Og når den gør sig til gode i de nedfaldne æbler, er det den brune ryg og det grå hoved man kender den på. Og så siges det at den har sit navn fra sit kaldesignal: "Sjag sjag! Sjag sjag!".Danmarks NaturfredningsforeningLæs mere om Sjaggeren herDyrens Beskyttelse:
Dansk Ornitologisk forening:
Sjaggere på tur i Trillegården
Sjaggeren er modsat sin fætter solsorten ret farvestrålende.
