Der blev gået til makronerne, da foreningen Verdenshavernes Venner holdt havedag i Toveshøjhaven.
”Det skal se pænt og nydeligt og ikke mindst æstetisk ud,” kommenterede bestyrelsesmedlem i venneforeningen, Anett Sällsäter Christiansen, der var flittig med trillebøren og som ville høre deltagernes mening om, hvordan bedene skulle se ud.
”Kom lige herop, alle sammen. Hvordan skal tingene ligge?” spurgte hun. Der var plads til, at alle kunne komme forbi. I hjørnet stod spejderdrenge og andre deltagere og skovlede jord til bedene.
Ved kagebordet sad bydelsmødrene Saoussane El Abbas og Nahed El Baba og hyggede med deres vandpibe, og formanden for Familienetværk, Ilham Mohamed, og hendes 11-årige datter Sabriin kom i deres pæne søndagstøj og slappede af og hjalp lidt til.
Vil du med?
For 50 kroner om året kan man støtte venneforeningen bag Verdenshaverne, som også består af Gelleruphaven. At der er en venneforening bag Samvirkeprojektet, betyder for borgerne i Gellerup-Toveshøj støtte til et projekt med dejlige haver. På kort sigt vil foreningen pynte haven med blomster og krydderurter, som skal bruges til arrangementer i området.
På Samvirkets hjemmeside oplyses det, at på lidt længere sigt er det idéen, at verdenshaven i Toveshøj skal være et forum, hvor man kan købe planter, hygge med kaffe eventuelt efter en tur i bakkerne. Ligeledes er det tanken, at haven på lidt længere sigt skal tilbyde kurser til stressramte mennesker. At disse kan drage fordel af rolige omgivelser i en periode med stor stress.
For 50 kroner om året kan man støtte venneforeningen bag Verdenshaverne, som kontaktes ved kontakt til:
Kontakt
Elin Kyhl Svendsen: elinkyhl@live.dk, mobil 22 94 88 96
Helle Hansen: helhan@aarhus.dk, tlf 29 20 89 78