Der har i den seneste tid været en del uro og hærværk i Toveshøj.
Nu på torsdag, den 24. oktober kl. 17.30-19.00, inviteres alle beboere derfor til debat, om hvordan trygheden forbedres i området. Bemærk at mødet foregår i Tousgårdsladen og ikke i Foreningernes Hus, som ellers har været fremme.
På mødet vil du blandt andet kunne møde politiet, Brabrand Boligforening og flere kommunale instanser.
Hvad gør vi?
Borgermødet vil handle om, hvad beboerne i samarbejde med disse kan gøre for at skabe ro på Toveshøj igen. Og der vil være plads til, at beboernes meninger kommer frem.
Tilstede til at tale med beboerne vil blandt andet være:
·      Jens Espensen, leder af lokalpolitiet i Gellerup
·       Marie Buhl Jung, områdechef for børn og unge
·       Henning Winther, leder af den boligsociale indsats
·       Bent Nielsen, HotSpots centerchef
·       Anders Glahn, leder af Klubberne i Gellerup
·       Theresa Kepp, afdelingsleder på Familiekontor Vest
Hvor og hvornår
Torsdag den 24. oktober  kl. 17.30 til 19:00 i Beboerhuset Tousgårdsladen, Edwin Rahrsvej 6B.
Alle er velkomne.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.