Landsbyggefonden har nu sagt ja til den boligsociale helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj.
Dermed kan der også sættes gang i ansættelserne, der skal virkeliggøre ambitionerne. Flere skal ansættes i løbet af marts, og der er netop ansat to i helhedsplanen.
Ghassan Hassoun er startet som barselsvikar i projekt Get2Job, som hjælper skoleelever og unge med at søge fritidsjob. Ghassan er socialrådgiver og uddannelsesvejleder og har tidligere arbejdet i jobprojektet Shaqo.

Wissal El-Arid starter midt i marts som netværkskoordinator, som er en videreudvikling af den stilling, som Ulla B. Jørgensen har som Samvirkekoordinator frem til 1. april. Wissal blev sidste år kontoruddannet med speciale i administration, og hun har siden arbejdet i kommunens Kultur og Borgerservice med foreningsstøtte og lokalebooking.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.