Uddrag af Lokalpolitiets døgnrapport for weekenden:

Kl. 10.39 fredag andt vi en grøn mc-crosser i et kælderrum,  hvor stelnummeret var bortslebet. Vi har mistanke om, at crosseren er brugsstjålet, hvorfor vi har beslaglagt den. En 18 årig mand er sigtet i sagen.

Kl. 11.20 fik vi en anmeldelse om tyveri fra et kælderrum, hvor der var stjålet 3 kufferter, 2 store tasker, samt en del beklædning.

Kl. 13.43 blev der anmeldt et indbrud i en lejlighed beliggende i stueetagen. En terrassedør er opbrudt, og der blev stjålet en playstation, spil til samme, en MacBook en IPhone og lader til samme.

Lørdag:
Kl. 19.04 fik vi en anmeldelse om, at en bil netop var kørt ind i en snor, som var spændt ud over Edwin Rahrs Vej. Ingen skader på bilen, og ingen gerningsmænd fundet på stedet.

Kl. 22.37 blev der anmeldt at en knallert var i brand ved Gellerupbadet / Fristedet, samt at der var uro og uorden på stedet. Branden blev slukket af patruljen og det viste sig at være en brugsstjålet knallert. Umiddelbart var der ingen uro og uorden, da patruljen nåede frem.

Søndag:
Kl. 14.08 fik vi en makaber melding om at en person havde bundet en hund til en skraldespand, og at han var i gang med at skære en kat i skiver som han fodrede hunden med.
Det viste sig at en 32 årig mand var i færd med at flå en død hare. Hunden blev ikke fodret med haren. Manden formanet.

Kl. 02.26 fik vi en anmeldelse om indbrud i en lejlighed beliggende på 7. etage. ruden ind til stuen knust. Lejligheden gennemrodet, der blev stjålet 8.000 britiske pund og en sølvring med diamanter.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.