Så er Senay Arikan tilbage som fritidsjobvejleder i Gellerup. Efter en barselsperiode sammen med datteren Nisa er hun tilbage. Nu som boligsocial medarbejder – før var hun ansat i ungdomsskolen.

Ghassan Hassoun har varetaget området under Senays barsel og han er nu leder af Virksomhedsskolen Gellerup. De to har i år skaffet 60 fritidsjobs til unge i Gellerup, så målet på 80 om året vil blive nået. ”Jeg er gået i gang med at opsøge virksomheder, for vi har nok unge, der gerne vil have job, så nu handler det om at finde jobbene,” siger hun.

Desuden samarbejder Senay med HotSpot Erhverv om at finde børn på 11-
15 år til såkaldte lommepengejobs.

Senay Arikan er at finde på Det Boligsociale Sekretariat på Gudrunsvej 10A, men hun besøger også fast skolerne i området.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.