Sundhed og trivsel på Tovshøjskolen

Ifølge tallene i Tovshøjskolens kvalitetsrapport synes mange af de yngre børn, at det er sjovt at løbe og bevæge sig. Men som børnene bliver ældre, mindskes interessen for at løbe og motionere. Den manglende lyst er med til at forklare, hvorfor hvert andet barn i de ældre klasser er overvægtigt. Dårlige spisevaner, for meget sukker og for ringe tandbørstning betyder også, at hvert fjerde barn på Tovshøjskolen har seks eller flere huller i tænderne.
Skoleleder Aase Nielsen fortæller, at skolen gør meget for at informere om sundhed og tandpleje. I idrætstimerne snakker lærerne med eleverne om træning og madvaner, mens man på de mindre klassetrin inviterer forældrene til informationskurser om sundhed.
Læs første artikel i temaet om Tovshøjskolen.
Det handler som forældre om at bruge sin sunde fornuft og være kritisk overfor
de mange usunde fristelser: ”Forældrene skal give deres børn, hvad de godt ved er sundt – og være kritiske over hvilke fødevarer, de tager til sig fra det danske samfund,” siger Aase Nielsen.
Problemer med sundhed er ikke kun forbeholdt Tovshøjskolen, men er et generelt samfundsproblem. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at op mod 47 procent af den voksne danske befolkning i dag er overvægtige.
Børn mobbes
Når man snakker sundhed, må man også se på børnenes mentale sundhed og trivsel i klasserne. Ifølge kvalitetsrapporten er langt de fleste elever glade for deres klasse og skolen generelt. Men på 4. og 5. klassetrin føler næsten hver anden, at de er blevet udsat for mobning ”flere end to gange”. Desuden er der sket en stor stigning i forældre, som vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse.
Skolen kan ikke se sig fri for, at der til tider virkelig foregår mobning, og her sætter man hurtigt ind med personale og opklarer situationen. Aase Nielsen påpeger imidlertid også, at det er en svær vurdering; hvad er mobning, og hvad er drillerier? Bekymrede forældre er nogle gange inviteret med i klassen for at se, at hvad de tror er mobning, oftest viser sig at være gensidige drillerier blandt eleverne.
Uden at negligere decideret mobning, mener hun, at forældrene skal blive bedre til at se på helheden og spørge deres barn: ”Hvad har du selv gjort?”
Altså at få klarlagt omstændighederne inden man udråber det som værende
mobning.