En kølig søndag eftermiddag holdt Toveshøj juletræsfest for børn og voksne i Tousgårdsladen.

Mange børn samt deres forældre mødte op til dette arrangement.
 
80 børn i alt var tilmeldt, og dagen blev endnu bedre med deres forældre ved siden. Forældrene drak noget kaffe og spiste æbleskiver, mens børnene lavede juledekorationer, og senere kunne børnene også få æbleskiver og saftevand.

Sjov og ballade
Der skete en masse sjove ting. Alle børnene havde noget at lave, blandt andet at lege tagfat, juledekorationer eller med sjippetov. Især var der en masse børn, der legede med sjippetov.

Instruktører fra Fritidspatruljen hjalp børnene med at lave juledekorationer, og mange børn havde det sjovt med det. Mange børn var også med til at pynte juletræet, hvilket rigtig mange børn var med til og fandt sjovt. Det kunne også laves med fritidspatruljen.

Julemanden og hans slikposer
Julemanden kom også til denne fest – men på en ny måde. I år kunne man nemlig komme ind i et rum med julemanden fem ad gangen, og selvfølgelig skulle det jo være de små først.

Det var der mange der syntes godt om. Blandt dem var Anett Christiansen, formanden for Toveshøj, og hun sagde:

"Jeg synes børnene fik flere muligheder enkeltvis med julemanden, og så blev det også mere personligt, og man kunne også tage billeder med ham. Det var meget sjovt at se på."

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.