"Hvis jeg ku’ bli’ en lille-bitte mand
så rejste jeg straks til Krible-Krable-land.
Der er så mange sjove små dyr.
Så jeg kunne rigtig gå på eventyr.
I Krible-Krable-Kravle-Krybe-Kilde-Land"
Den gamle børnesang fik nyt liv i vinterferien, hvor hundredvis af glade og eventyrlystne børn kastede sig ud i det store, indendørs legeland i Globus1. Der blev kriblet og kravlet, rutsjet og danset, spillet bold og tumlet rundt til den store guldmedalje, mens børnesange tilsat discorytmer bragede ud af højtalerne.
Torsdag formiddag, da Gellerup.nu var forbi, var mere end 150 børn og voksne i fuld sving overalt i den store hal. Fra mandag til fredag var der med andre ord Fed Ferie for de mindste.
Hår, henna, håndbold og halskæder
Eftermiddagene i Globus1blev brugt til håropsætning, henna-maling og håndbold. Blandt meget andet.
Aarhus Afro stod eksempelvis for et velbesøgt børnearrangement med henna-farvning og produktion af halskæder og armbånd. Torsdag fortsatte disse aktiviteter i Foreningernes Hus.
Og torsdag og fredag eftermiddag og aften er alle legeredskaberne i Globus1lagt væk, og de større børn og unge giver bolden op til Gellerup Cup…