De to gule flammer blafrer.. Alteret og døbefonden er dækket af sol. Der er helt stille og cirka halvt fyldt op på stolerækkerne i Gellerup Kirke.
Så bliver de lyse trædøre skubbet op ind til kirkerummet og præsten kommer til syne i sin sorte kjole sammen med en kvinde i hvid kjole. Hun har sit barn på armen, iført en ligeledes hvid og lang dåbskjole. Hele scenariet akkompagneres af organisten, som spiller noget der lyder som et hektisk tema fra en 70’er film. Der er fuld smæk på og den internationale gudstjeneste er i gang.
Præsten kobler, med det samme, barnedåb og Pinse sammen. Han siger at Gud vil: ”Udblæse sin ånd i Laust og vise at han elsker ham.”
Menigheden beder
Det foregår på dansk, engelsk, arabisk og aramæisk. Det eneste jeg forstår af den arabiske bøn er ”Amen”. Men den bliver heldigvis oversat på de store fladskærme. Faktisk foregår der meget på de skærme. Ingen står med salmebøger til de internationale gudstjenester. Sangteksterne kommer op på skærmene.
Freya Wildt Nørrevig på 33 år, læser bøn op på engelsk i dag. Hun er flyttet ind i Ø-gade-kvarteret, men bliver ved med at komme i Gellerup Kirke, som hun lærte at kende da hun flyttede til Brabrand. Freya blev religiøs i forbindelse med en familiefest: ”Jeg var til en stor familiesammenkomst og den amerikanske del af familien ville gerne i kirke, så jeg tog med. Og så skete der noget,” fortæller Freya. Hun sætter blandt andet pris på menigheden og at man for eksempel får et stykke brød og ikke en tør oblat. Hun står med ”The Green Bible”, hvor alt der handler om at passe på Jorden og klimaspørgsmål er fremhævet med grønt.
Første salme er ved at være slut og det er ligesom at intensiteten i sangen hæver sig i syvende og sidste vers.
Så skal der læses op af Bibelen
Tre kvinder og en mand træder op ved alteret. Efter hvert sprog kvitterer menigheden og det otte personer store kor med fire gange” Halleluja.”
”Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger…” Trosbekendelsen fremsiges. Som i jødedom og islam handler det om at vise at man kun har en Gud.
Dåben
Næste salme handler om et nyfødt barn. Og børnene inviteres op til døbefonden. Nu vil Niels Hviid, som sognepræsten hedder, fortælle om pinse, dåb og guds ånd. ”Kan i se hvad jeg har i hånden?” spørger han. ”Ja, ler,” svares der. ”Og han formede det… jaeh, jeg troede, jeg lige kunne lave en lille mand,” siger præsten og efter en del møje og besvær kommer der ører, fødder og andet frem på den uformelige klump ler. ”Men da Gud havde formet manden, blæste han sin ånd ind i den,” fortæller Niels Hviid til børnene. ”Og det er det samme der sker, når Laust skal døbes om lidt.” Og det var også det der skete i Pinsen, 50 dage efter Jesu død. Gud lod Helligånden strømme igennem Jesu efterladte disciple og de fik troen og energien tilbage, så de kunne sprede budskabet.
”Laust forsager du Djævelen?” spørger præsten. Laust er en baby, så det er hans fadder, der svarer ja for ham.
Under næste salme udvandrer alle børnene for at lege i kælderen under præstens prædiken.
Sceneskift
Niels Hviid kommer ind i en hvid kjole. Uden på kjolen har han et stykke stof – en messehagel. Rød med gule flammer. Niels tager den på under nadveren, selvom det ikke er påkrævet: ”Jeg synes det gør nadveren ekstra højtidelig. Den sorte kjole og pibekraven er jo hverdagstøj fra 1600-tallet,” fortæller Niels Hviid og fortsætter: ”Det er jo dybt anakronistisk at gå i renæssancetøj og i starten synes jeg det var mærkeligt. Men man må også bare erkende at dragten har en ikonisk status og gennemslagskraft .”
I Gellerup Kirke kommer folk fra mange kulturer og når der bedes og læses op på for eksempel arabisk er det også for at lære noget selv: ”De møder dansk kultur. Men vi kan også lære noget om hvordan vi kan være i kirke med dem og bruge dele af deres kultur,” mener Præsten.
Det guddommelige lys fra oven forsvinder under næste salme. I pausen kan jeg høre regnen piske ned mod taget. Under salmen siver børnene stille og roligt tilbage i rummet.
”Nadveren er den nye pagt,” proklamerer Niels Hviid. Han bryder et brød som Jesus gjorde det. Her er ikke oblater men rigtig brød. Til gengæld er vinen skiftet ud med saftevand, så selv de mindste kan deltage. Og så godt som alle i kirken denne søndag deltager i nadveren, så den ene cirkel afløser den anden. Under anden nadvercirkel strømmer lyset igen ned fra oven på de troende i Gellerup. Og så standser underlægningsmusikken… organisten skal også lige nå at være med i pagten, så han piler hen hvor cirklen ender og nadveren afsluttes med præsten selv, der modtager brød og saftevand fra en hjælper med ordene: ”Dette er Jesu Kristi blod.. dette er Jesu Kristi legeme..”
Så opfordres vi til at hilse på dem der sidder nærmest og ønske dem Guds fred. Efter sidste salme briefes der om kommende arrangementer. Gellerup Kirke fylder 40 år snart. Og i et Gellerup, der konstant er i forandring uden for kirkedøren skal den slags fejres med maner.
